Anbefaling af Brandon Sanderson: En konges vej – del 1, udgivet på Ulven og Uglen d. 30. juni 2017. Oversat af Jakob Levinsen.
Af Nete Bækgaard Hermansen
Foto: Bogens omslag / ulvenoguglen.dk
Fantasy er en genre, der typisk er præget af mange klicheer, mange gentagelser og tilbagevendende figurer. Det er derfor forfriskende, når en ny udgivelse tilbyder et anderledes og overraskende bud på, hvad en eventyrlig fortælling kan indeholde. Dette gør En konges vej, skrevet af Brandon Sanderson og fremragende oversat af Jakob Levinsen, i den grad.
Når man læser En konges vej, så får man lynhurtigt associationer til en række af de mest berømmede fantasy-serier, der er på markedet. Dog på en positiv måde, idet Sanderson ikke kopierer, men blot lader sig inspirere. Romanens skift mellem forskellige karakterer og narrativer gør, at tankerne hurtigt ledes hen på George R. R. Martins A Song of Ice and Fire. Imens værkets handling efterhånden snævrer sig ind på 3 primære karakterer, nemlig soldaten Kaladin, aristokraten Shallan og generalen Dalinar, så introduceres læseren via en prolog og et broget karaktergalleri for en bred vifte af forskellige personligheder og skæbner. Dette gør, at man ligesom hos Martin nogle gange skal holde tungen lige i munden. Men det betyder også, at man som læser føler sig betydeligt mere udfordret end ved mange andre lignende fortællinger.
En eventyrlig demografi
Udover de skiftende karakterer, har Sanderson tydeligvis brugt meget tid og energi på at opfinde en verden, der fungerer som mere end bare et bagtæppe. I En konges vej er universet komplet. Vi bliver som læsere indført i en verden, hvor alt er unikt og har sine egne navne. Alt fra historie, vejrfænomener, møntfoden, menneskenes fysiske udtryk og sprog samt deres skikke og vaner er forskellige, og tydeligt gennemtænkte. Den måde karakterer i værket taler og handler på er ikke tilfældige, men derimod defineret ud fra en meget tydelig præmis om kulturelle og sociale tilhørsforhold. Med denne teknik trækker romanen tydelige træk til alle fantasyseriers fader, nemlig Tolkiens Lord of the Rings – en serie der kan prale af et univers så kompliceret og velgennemtænkt, at litterater har brugt årtier på at studere det. Selvom jeg under læsningen af En konges vej begyndelsesvis blev en smule frustreret over al den information, som jeg skulle forholde mig til, endte dette faktum med at være en af bogens stærkeste sider. Modsat mange andre fantasybøger, får man nemlig aldrig en følelse af at have været der før.
Vigtigheden af en god oversættelse
Oversættere får sjældent lov til at få tillagt en særlig betydning, når det kommer til anmeldelse og diskussion af bøger. Men i tilfældet med En konges vej, bør der alligevel sendes en særlig anerkendelse af sted imod oversætteren Jakob Levinsen. Bogen er nemlig oversat så flydende og velgennemtænkt, at man ikke på noget tidspunkt tænker over, at man ikke læser den på originalsproget. En af de største svagheder ved fantasy generelt har for mig ofte været, at de navne, udtryk og stedbetegnelser, som klinger godt på ét sprog, sjældent gør det på et andet. Og som oversætter af fantasy står man med en stor udfordring, fordi man ofte ikke har en åbenlys løsning på, hvordan et bestemt ord skal lyde oversat. Fordi fantasyuniverset ikke er underlagt de naturlove som vores eget univers, er sproget det nemlig heller ikke.
Ordenes betydning
En konges vej er fyldt med specifikke udtryk og betegnelser som ”klarhed” (som en form for erstatning for ”Deres nåde” eller ”Deres højhed”), ”vindspren” og ”sikkerhånd”. Selvom jeg ikke ved hvordan disse udtryk har lydt på det originale sprog, så virker de i forbindelse med læsningen naturlige og velfungerende. Dette giver læseren et bedre flow, og historien en højere troværdighed. Man slipper for at lade sig irritere over det enormt forstyrrende element, som et dårligt oversat ord eller udtryk nogle gange kan være. Og derfor har Levinsens fremragende arbejde haft en stor betydning i forbindelse med læseoplevelsen for denne bog.
Tilbage er der kun at anbefale En konges vej – del 1 til enhver seriøs fantasyfan, som ønsker andet og mere end den klassiske opskrift på en eventyrroman. Sanderson imponerer med sit overbevisende og detaljerede univers, og det flotte sprog og de spændende historier gør romanen til en sand fornøjelse at læse.
Leave a Reply