Anmeldelse af Tua Forsström: En aften i oktober roede jeg ud på søen & Optegnelser, udgivet på Forlaget Arabesk d. 23. april 2020, oversat af Maja Lucas og Kamilla Löfström
Anmeldt af Hans Peter Madsen
Foto: Hans Peter Madsen
Den store finlandssvenske digter Tua Forsströms seneste to bøger er udkommet på dansk i en samlet udgivelse. “Mørket, regnen, venligheden”, lyder første sætning i den første af de to bøger, og det kunne godt være overskriften for disse digte af en forfatter med perfekt poetisk gehør.
Anmeldelse af Knud Sørensen: Mit sprog og fjordens, udgivet på Det aarhusianske forlag Herman og Frudit d. 1. maj 2020
Anmeldt af Hans Peter Madsen
Foto: Hans Peter Madsen
Den 92-årige forfatter Knud Sørensen har skrevet en digtsamling om tiden, der bevæger sig fremad. Det gælder både udviklingens fremskridt — udviklingen fra en gravestok fra jægerstenalderen til en moderne flerfuret plov spændt på en traktor — men også alderens fremskridt, den ubønhørlige bevægen sig hen mod den yderste dag.
Anmeldelse af Peter Handke: Ulykkelig og uden ønsker, udgivet 27. marts 2020 på Batzer & co., oversat og med efterord af Madame Nielsen
Anmeldt af Hans Peter Madsen
Foto: Hans Peter Madsen
Den østrigske nobelpristager Peter Handkes mor begik selvmord i 1971. Kort efter satte han sig ved skrivemaskinen og beskrev hendes fladtrykte liv i den korte roman Ulykkelig og uden ønsker. Hendes liv var præget af fattigdom, vold og et nådesløst undertrykkende patriarkalsk samfund, der tvang hende til at leve som en type, og ikke som et individ. Handke lægger ikke fingrene imellem i sit grusomt rørende, men aldrig sentimentale portræt.
Anmeldelse af Rasmus Nikolajsen: Barnevognshaiku, udgivet på Rosinante d. 14. februar 2020
Anmeldt af Hans Peter Madsen
Foto: Hans Peter Madsen
Mens han gik tur med sin datter i barnevognen i foråret 2018, skrev digteren Rasmus Nikolajsen de fineste, sitrende, små haiku. Den korte, japanske digtform skærer helt ind til benet, men alligevel er der plads til læssevis af betydning og skønhed, når en rigtig mester folder sig ud. Kærligheden til datteren, følelsen af forår og forundringen over den natur, der ikke er, skinner igennem den stramme metrik.
Anmeldelse af GyrðirElíasson: Det gule hus, udgivet på forlaget Torgard d. 6. december 2019, oversat af Björn Sigurbjörnsson
Anmeldt af Hans Peter Madsen
Foto:Hans Peter Madsen
Islandske GyrðirElíassons minimalistiske noveller nægter at blive fortolket nemt og dansklæreragtigt. I stedet insisterer de på slutninger så åbne, at man som læser enten må blive svimmelt lykkelig eller stå vredladent af. Det lykkes måske bedre i hovedværket Mellem træerne end i Det gule hus, som med 19 års forsinkelse er udkommet på dansk, men bogen er alligevel en kærkommen og til tider overlegen tilføjelse til forfatterskabet.
