Anmeldelse af Georges Perec: VERDENS RUM og andre tekster udgivet på Forlaget Arena d. 24 november 2016. Oversat fra fransk af Christian Yde Frostholm
Anmeldt af Anna Rosenkrands Uldall
Foto: Bogens omslag / forlagetarena.dk
Én vane kommer sjældent alene. Selv vores sprog er domineret af vaner i form af ordsprog og flittigt brugte vendinger. Tekstsamlingen VERDENS RUM og andre tekster rummer en række sociologiske tekster, oprindeligt udgivet på fransk i perioden 1973 til 1982, der fremhæver det klassificerende og det vanedominerede rum. Gennem ustandselige opremsninger af hvad der synes at være tilfældige tanker, steder, objekter, personer, genstande opfordrer Georges Perec sin læser til at gøre noget uvant.
Anmeldelse af Eva Iversen: To begravelser og en skilsmisse – Københavnerliv udgivet på Forlaget Gladiator d. 10 november 2016
Anmeldt af Imone Dahl
Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk
Det forfejlede liv er omdrejningspunktet for samlingen To begravelser og en skilsmisse, der består af fire noveller. Her møder vi en kvinde, der knapt kan holde hovedet oven vande; hun skal skilles, hendes karriere består af bleskift på demente Elise, og to af hendes gode venner er døende. Der er altså langt imellem succeserne, men på trods af novellernes umiddelbart sørgelige indhold, er det underholdende læsning – netop gennem graden af mislykke.
Anbefaling af Dennis Lehane: Verden af i går, udgivet på Forlaget Klim d 1. november 2016
Anmeldt af Maria Sommer
Foto: Bogens omslag / klim.dk
Dennis Lehane, forfatter til blandt andet Shutter Island og Mystic River, har iscenesat en gennemført film noir-inspireret gangsterfortælling i romanen Verden af i går. I en os af cigarrøg og duft af cubansk rom balancerer den på knivsægget mellem at appellere til læserens eskapistiske appetit på fortiden og at berøre universelle menneskelige problematikker – blandt andet dem man konfronteres med i rollen som forælder, der skal forberede sit barn på verden.
Som barn var jeg stor fan af Disneys og Serieforlagets Jumbobøger. Der er ingen tvivl om, at jeg har et nostalgisk forhold til dem, og for lidt tid siden læste jeg en række af dem igen. Da opdagede jeg, at jeg i dag læser dem med et noget andet blik end tidligere. Alt ånder nemlig ikke fred og idyl i Andeby. Der er ulige magtstrukturer for alle pengene(!), og skønt det kapitalistiske systems faldgruber ofte danner rammen om historierne, er det sjældent, at de reelt kritiseres; snarere tværtimod.
Månedens klummeskribent er forfatteren Anna Dyhr. Anna bor på Djursland og romandebuterer med værket KØBEKÆLLING, der udkommer 8. marts 2017. Værket udgives af Forlaget Jensen og Dalsgaard. Se mere på www.annadyhr.dk
Jeg oplever, at alt suser og støjer. Tilværelsen er stimuli, er statisk. Vi gnider os mod hinanden, mod hinandens tilværelser og skaber den der elektricitet, den statiske. Små stød. Det giver stød, vi støder fra, støder imod – suser videre. Vi danner, uddanner, dygtiggør, tjener, bruger – suser vildere. Jeg er forfatter, jeg stopper op, sanser og skriver. Når jeg skriver logger jeg af, logger ud. Er stille.
At skrive er for mig det åndehul, jeg tager resolutte svømmetag hen mod, sætter læberne mod. Det sted, jeg suger den ilt i mig, jeg behøver. Der opstår en nød, en desperation, jeg må skabe skriverum, så skriver jeg, og ordene bjærger mig på land – på et udefineret tidspunkt.
Stilhed > < Stimuli
Når jeg skriver, forsvinder jeg i et synergetisk, ordfyldt skæringpunkt mellem virkelighed, illusion og sansede erfaringer. Det er mit indtryk, at stilhed er yt. Men det er en slags stilhed, jeg tager hovedspring ud i. Stilheden som tilstand og dyb. At påkræve sig stilhed midt i sus og støj er udfordrende. Den er noget, jeg kan tilegne mig i det ydre og håbe på manifesterer sig i det indre. Så jeg kan sanse og skrive. Stilheden til at få øje på mine ord og til at se dem i øjnene, den tager tid at finde og at få adgang til. Når den er der, opretholder den sig selv, tager lidt og giver meget. Hvor længe jeg kan blive i tilstanden, afhænger af emne og overskud, hvor højt bølgerne går, om jeg kan bunde. Det er muligt at drukne i tekstens dyb, et paradoks egentlig.
L a n g s o m m e l i g h e d
At skrive er at gå i opløsning, at nedbryde for at kunne gå i symbiose med sproget og bygge noget op, skabe. Det er en fysisk og psykisk proces, der kræver rum. Et rum uden begrænsninger. Et rum, hvor jeg kan gå helt til afgrunden og kigge ned i mørket. Stilheden som rum.
At skrive kræver rum, inspiration er ikke et problem. At tilrane sig rum er en bedrift, et oprør mod støjen. At skrive er en kunstnerisk proces, der for mig kræver at krop og sind forenes i en blyant mod et papir. Det er mit indtryk, at håndskrivning er yt. Jeg skriver mine romaner i hånden. Det afføder mange spørgsmål og panderynker. Men det er ikke bare en vaks ide, eller fordi jeg er IT-inkompetent. Computeren suser, computeren lyser, computeren har forbindelse, computeren er en maskine – og der er flere grunde til, at jeg ikke skriver på computer. Ikke alt bør suse, støje og være statisk stimuli. Bare stilhed, blyant, viskelæder og blok. Jeg har ikke travlt, jeg skal ikke skrive en bestseller.
Med en blyant kan jeg forholde mig og få adgang til ordene, føle mig draget på en måde, som jeg ikke kan med computeren. Og ja, det tager tid. Og ja, det gør ondt i hånd og arm. Og ja, det hele skal indskrives og renskrives, udskrives og omskrives. Sådan er det at skrive en bog for mig. Det er skide møjsommeligt og i den forstand skide umoderne, fordi jeg er passioneret, fortsat forsøger at dygtiggøre mig og bliver ved. Jeg bliver ved med at være gammeldags, arbejdsom og motiveret.
At skrive et oprør er et oprør
Min kommende bog, KØBEKÆLLING, er altså skrevet i hånden. Inspirationen til tematikken i KØBEKÆLLING har jeg fundet i Henrik Ibsens drama Et Dukkehjem. Det skildrer en ægteskabelig konflikt mellem Nora og Helmer, som grunder i definitionen af tidens kønsroller. Nora rejser sig i protest mod manden, ægteskabet, samfundet og mod den rolle, der tildeles hende. Hun gør oprør, kræver opgør – hun affinder sig ikke, er ikke stille. Hovedpersonen i KØBEKÆLLING opholder sig i første del af bogen i en plastikboks. Hun er komprimeret og lagt låg på, men bryder plast og boks. Bryder ud!
Arbejdet med bogen har tvunget mig til at se på min position i verden hovedsageligt defineret ud fra mit køn. Jeg har arbejdet med magtrelationer mennesker imellem, og med de magtrelationer, der er på spil mellem menneske og samfund. Det er interessant at se på, hvordan vi begrænser hinanden og os selv, hvordan strukturen understøtter begrænsninger. KØBEKÆLLING er skrevet, gennemarbejdet, færdig. I små tre år har jeg arbejdet intensivt med ord. Pludselig stoppede jeg op og erkendte, at langt fra alle gode bøger får den opmærksomhed, de fortjener. Det er mit indtryk, at halvdårlige, lukrative pop-bøger fylder en del.
Jeg følte, at hvis jeg respekterede mig selv og alt mit arbejde, ville jeg følge det til dørs. Følge det ud i verden og give det de bedste levevilkår som overhovedet muligt – på trods af modvilje og usikkerhed.
Jeg gav afkald på stilheden for at deltage i den statiske støj. Jeg oprettede en Facebook-side, fik Instagram og den slags hejs. Desuden startede jeg et kunstnerisk samarbejde omkring bogen, hvor otte kunstnere fortolker bogen gennem deres kunst. Udover en reception for romanen, holder jeg altså også fernisering og udstilling. Jeg har klart skiftet forfatterham – for en stund, mens jeg savner stilheden …
KØBEKÆLLING er en sarkastisk, rasende og sært poetisk historie, som blandt andet stiller spørgsmålet: Behøver en fri kvinde at være et pikhoved? Bliv klogere på KØBEKÆLLING ved følgende events:
– 8. marts kl. 18-21 udgivelsesreception på Soul Shine/ Second-hand & Vintage, Graven Århus – 15. april fernisering for ”KØBEKÆLLING og kunsten” på Galleri Grevelsgaard – 18-21. maj oplev udstillingen ”KØBEKÆLLING og kunsten” til Vild med ORD, Dokk1 Alle er velkomne! Der vil være champagne og mundgodt.
