Anmeldelse af Diego Marani: Tolken, udgivet på Jensen & Dalgaard d. 30. oktober 2019. Oversat af Cecilia Jakobsen
Anmeldt af Emil Leegaard
Foto: Emil Leegaard
Den sidste bog i Diego Maranistematiske trilogi om lingvistik.Da en ellers højtrespekteret tolk begynder at rable på et sprog, som ikke virker muligt foren menneskestrube, blivertolketjenestenschefsliv vendt på hovedet. Efter at have fyret tolken, begynder han at få anfald, hvor han efterligner det fremmede sprog, og hans liv falder snart fra hinanden. I afmagt leder han efter tolken og efter svar, hvor han på rejsen kommer til at opleve lidt af hvert.
Anmeldelse af ChigozieObioma: Fuglenes Gråd, udgivet på Klimd. 31. oktober 2019. Oversat fra den engelske originaludgave An Orchestra of Minorities af Hans-Jørgen Birkmose
Anmeldt af Maiken Gadegård Sørensen
Foto: Maiken Gadegård Sørensen
Fuglenes Gråd er en af de fortællinger, der bliver hos dig. Obiomas hjerteskærende tragedie om den nigerianske fjerkræavler Chinonsoføles,gennem al sin magiske Igbo-kosmologi, ganske enkelt ægte.
Anmeldelse af Andrej Nikolaidis: Sønnen, udgivet på Jensen og Dalgaard d. 5. november 2019. Oversat fra engelsk efter The Son af Lotte Kirkeby.
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
Sønnen er det første værk af montenegrinske Andrej Nikolaidis der er blevet oversat til dansk. Det er en kort fortælling der finder sted i løbet af en enkelt nat, men i løbet af de 133 sider bliver et utal af tragedier og menneskelig elendighed udforsket. Hovedpersonen er en af de mest misantropiske og nihilistiske karakterer jeg længe stødt på. Gennem ham møder man den ene skæve karakter efter den anden, og det kan til tider være svært at vide om man skal grine eller græde af hans pessimistiske domfældelserover dem.
Anmeldelse af Katrine Quorning: moderGALskab, udgivet på Forlaget Forår d. 1. december 2019
Anmeldt af: Cecilie Bøgh Pedersen
Foto: Cecilie Bøgh Pedersen
Livet som nybagt mor er langt fra en dans på roser. Slet ikke når man ovenikøbet er arbejdsløs og har en femårig universitetsuddannelse i kommunikation, som – mildest talt – viser sig at være ubrugelig i virkeligheden. Det er dog lige præcis virkeligheden i Katrine Quornings nyeste bog, der fortæller den virkelige historie om, hvordan det er at få børn. Den handler ikke om graviditeten eller fødslen. Den handler om en ny mors forsøg på at balancere et liv med barn, mand og et nyt job, som hun faktisk ikke vil have. Og den er både brutalt ærlig, humoristisk og overraskende vemodig.
Anmeldelse af GyrðirElíasson: Det gule hus, udgivet på forlaget Torgard d. 6. december 2019, oversat af Björn Sigurbjörnsson
Anmeldt af Hans Peter Madsen
Foto:Hans Peter Madsen
Islandske GyrðirElíassons minimalistiske noveller nægter at blive fortolket nemt og dansklæreragtigt. I stedet insisterer de på slutninger så åbne, at man som læser enten må blive svimmelt lykkelig eller stå vredladent af. Det lykkes måske bedre i hovedværket Mellem træerne end i Det gule hus, som med 19 års forsinkelse er udkommet på dansk, men bogen er alligevel en kærkommen og til tider overlegen tilføjelse til forfatterskabet.
