Anmeldelse af Linn Ullmann: Pige, 1983. Udgivet på Gyldendal d. 15. august 2022. Oversat fra norsk af Karen Fastrup.
Anmeldt af Anna Ramsing Lindhardtsen
Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen
Pige, 1983, eller som jeg har omdøbt den Årets bog, 2022, er bevægende, poetisk og skarp – og det føles næsten forkert at tvinge disse klicheer ned over en roman, der netop formår at bevæge sig uden om gængse klicheer i et mangfoldigt, men præcist billedsprog. Linn Ullmann har skrevet en roman, der taler ind i tiden – både nutiden og fortiden – og tager sin læser med ind i glemslens mange lag, så dybt, at hårene rejser sig tekststykke for tekststykke.
Anmeldelse af Zoulfa Katouh: Så længe citrontræerne gror, udgivet på Gyldendal d. 15. september 2022. Oversat fra engelsk af Betty Frank Simonsen.
Anmeldt af Anne Philipsen
Foto: Anne Philipsen
Så længe citrontræerne gror er en virkelighedsnær og fantastisk skildring af et land i krig, og hvordan en bestemt bys indbyggere forholder sig til og overlever i krigens hverdag. Bogen tager en svær problematik op som grundkonflikt. Nemlig spørgsmålet om, hvorvidt man skal blive i det land, man hører hjemme, og hvor man er født, eller om man skal tage af sted for at redde sig selv.
Anmeldelse af Tor Ulven: Sten og Spejl: Mixtum Compositum, udgivet på Forlaget Sidste Århundrede d. 20. september 2022. Oversat fra norsk af Mads Eslund.
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
Udover at være kandidat til at have det sejeste forfatternavn, skrev norske Tor Ulven også nogle fantastisk egenartede og ualmindeligt udfordrende bøger, inden sit selvmord i 1995, i en alder af 41 år. Sten og spejl er det tredje skud på stammen i en dansk oversættelse. I længden strækker teksterne sig fra én sætning til ikke mere end to sider, og derfor er det måske et af hans mere tilgivende værker, da det kan nydes i små bidder.
Anmeldelse af Amia Srinivasan: Retten til sex, udgivet på Gutkind d. 31. august 2022. Oversat fra engelsk af Betty Frank Simonsen.
Anmeldt af Anne Philipsen
Foto: Anne Philipsen
Retten til sex er en essaysamling med 6 essays, der alle på forskellig måde kredser om emnet sex. Det er komplekse emner og problemstillinger forfatteren Amia Srinivasan tager op, men hun formår at tage læseren i hånden og føre os rundt om hele kompleksiteten, uden at tabe os.