Anmeldelse af Fine Gråbøl: Hundrede børn, udgivet på Gads Forlag d. 26. april 2024.
Anmeldt af Asta Birkler
Foto: Asta Birkler
Fine Gråbøls nye roman, Hundrede børn, inviterer dig med i et lydligt, magisk og barnligt univers, som sparker røv på de helt store samfundstangenter. Befriende barnlig læsning!
Anmeldelse af Caroline Albertine Minor: Nivå Bugt Strandenge, udgivet på Gutkind d. 24. april 2024.
Anmeldt af Emma Luna Hallgaard Christensen
Foto: Emma Luna Hallgaard Christensen
I den havblå digtsamling indkapsler Caroline Albertine Minor livets og forelskelsens porøsitet. Det er forsøget på at helliggøre sine nærmeste og indse, at det er umuligt. Og så er det forsøget på at leve videre.
En anmeldelse af Jesper Wung-Sung: Hans Christian, udgivet på Politikens Forlag d. 7. marts 2024.
Anmeldt af Karoline Kjærsgaard Andersen
Foto: Karoline Kjærsgaard Andersen
Jesper Wung-Sung tager dig ind i hjertet på den unge Hans Christian, hvor du forundres, provokeres og bringes tilbage til 1800-tallets fattige Odense. En rejse til København og gentagende nederlag. Frustration over at verden ikke kunne forstå det unikke talent, han bar rundt på. En nutidig læsers møde med en ung mand, der ikke besad et eneste gram jantelov.
Anmeldelse af Hans Scherfig: Den forsvundne fuldmægtig, genudgivet på Gyldendal d. 21. marts 2024.
Anmeldt af Laura Højberg Andersen
Foto: Laura Højberg Andersen
I genudgivelsen af Hans Scherfigs Den forsvundne fuldmægtig bevæger læseren sig gennem opklaringen af et særdeles underligt mysterium. To mænd er forsvundet ganske kort tid efter hinanden. Politiet undersøger de mystiske hændelser ved at dykke ned i mændenes privatliv, men det forbliver uklart, hvad der egentlig er sket. Et års tid efter forsvindingen sker der dog noget afgørende, der forandrer den ene mands liv for altid, og som de fleste af os ville ryste på hovedet af forbløffelse over.
Anmeldelse af Hans Scherfig: Det forsømte forår, genudgivet d. 21. marts 2024 på Gyldendal.
Anmeldt af Laura Højberg Andersen
Foto: Laura Højberg Andersen
I denne genudgivelse af Hans Scherfigs Det forsømte forår mødes en gruppe 43-årige mænd igen til deres 25-års studenterjubilæum. De mødes på en restaurant i København og mindes deres skoletid, mindes deres undervisere og snakker om, hvad der er sket i tiden efter endt skolegang. De har i dag alle betydningsfulde poster i samfundet og er kommet langt fra skoletiden, hvor de blev trynet og ydmyget af deres undervisere. Én af mændene har desuden båret på en hemmelighed i alle disse år.