Anmeldelse af Gry Jexen: Kvinde Kend Din Historie, udgivet på Gyldendal den 11. maj 2021
Anmeldt af Camilla Weber Farver
Foto: Camilla Weber Farver
Det er ingen hemmelighed, at der har levet kvinder i verden lige så længe, som der har levet mænd. Alligevel vrimler det med mænd i historiebøgerne, mens kvinderne er næsten fraværende. Det vil Gry Jexen lave om på.
Man skal ikke kaste mange blikke rundt i en dansk boghandel for at få øje på dem: bøgerne om de glemte kvinder. Bare i 2021 er udkommet Eva Tinds Kvinden der samlede verden om zoologen Marie Hammer, Lotte Kaa Andersens Den inderste kerne om jordskælvsforsker og matematiker Inge Lehmann, og Jesper Wung-Sungs Kvinde set fra ryggen, der fortæller historien om Vilhelm Hammershøis hustru og yndlingsmodel, Ida Hammershøi. Fælles for udgivelserne er en interesse for historien i historien – og især for kvindens historie i en mandsdomineret historieskrivning.
”Historien er levet af både mænd og kvinder, men kvinder er oversete i historiebøgerne, og skal vi opnå ligestilling i vores tanker og handlinger, har vi alle brug for større historisk bevidsthed om kvinders liv.”
Gry Jexens Kvinde Kend Din Historie er en samling af historier om 50 kvinder, der har levet i Danmark i løbet af de seneste godt 500 år. Den er, med andre ord, en danmarkshistorie fortalt gennem de kvinder, der har levet side om side med mænd. Bogen er delt ind i ni kapitler, der dækker forskellige aspekter af tilværelsen lige fra seksualitet og køn til magt og politik, og i hvert kapitel præsenteres fem-seks kvinder med typiske eller særlige historier inden for netop det område. Historie er akkompagneret af Thit Thyrrings smukke, farvestrålende illustrationer, der gør læsningen til en visuel og æstetisk oplevelse.
Mange bække små
Kvinde Kend Din Historie er ikke et atlas over kvindekønnets historie, den giver ikke noget komplet billede af ét kronologisk forløb. Man får derimod en fornemmelse af, at historien ikke kan samles i én fortælling, men at den er et sammensurium af levede liv og erfaringer. Bogen er skrevet i et fortællende sprog, der fremhæver de personlige historier i historien, både de ekstraordinære og de helt almindelige. I Jexens historieskrivning er der nemlig plads til både de kvinder, der lod sig forme af tidens normer og dem, der insisterede på selv at forme deres liv. Vidt berømte navne som Karen Volf, Anna Ancher og Inger Christensen står derfor side om side med ganske ukendte kvinder. I kapitlet om ægteskab og parforhold skriver Jexen for eksempel om Lis Christiansen, der hverken har bedrevet videnskab, skabt stor kunst eller haft politisk indflydelse.
”Jeg var der selv, da Lis Christiansen døde. Hun er min mormor. Jeg har valgt at skrive om hende, fordi hun har levet et tidstypisk kvindeliv i en kernefamilie i 1960’erne. Hendes liv viser, at alle menneskers levede liv er en del af historien.”
Det er spændende og tankevækkende at lade sig opsluge af alle disse kvinders historier og se, hvordan de på den ene side levede vidt forskellige liv, men samtidigt måtte slås med mange af de samme udfordringer. Undervejs i bogen får man også et indblik i de normer og forventninger, der i historiens løb har sat grænser for kvinders muligheder. Ved at lade videnskabelige, politiske og sociale begivenheder og strømninger tone frem i kvindernes personlige historier, tegner Jexen et fint og menneskenært billede af historiens gang. For eksempel bliver kvinders adgang til universiteterne skildret gennem Nielsine Nielsens (1850-1916) historie. Hun ansøgte i 1874 om at få lov til at tage en studentereksamen, så hun kunne studere medicin på Københavns Universitet, men det var ikke så ligetil.
”Fra ministeriet modtog Nielsines ansøgning, til hun fik svar, gik der halvandet år. Det havde hidtil været så utænkeligt, at en kvinde ville søge ind på universitetet, at der end ikke eksisterede en lov, der direkte nægtede kvinderne adgang. Spørgsmålet var nu også: Hvilke konsekvenser ville det få, hvis Nielsine fik adgang og dermed også åbnede dørene for andre kvinder?”
I Danmark anno 2021 kan det virke det nærmest absurd, at kvinder for bare 150 år siden slet ikke var tænkt ind i uddannelsessystemet. Kvinde Kend Din Historie byder på mange øjenåbnende kendsgerninger, som sætter nutiden i et nyt lys.
At spejle sig i historien
Kvinde Kend Din Historie kaster lys over mange af de kvindelige ansigter, som har været overskyggede af historiens fremtrædende mænd. Men bogen er ikke alle kvinders historie. Der er ingen sorte kvinder, ingen flygtningekvinder, ingen muslimske kvinder at finde blandt de mange fortællinger, og det er en svaghed ved de ellers nuancerede kvindeskildringer, at spørgsmål om race slet ikke tages op. Hvis flere danske kvinder skal kunne spejle sig i fortiden, så må billedet af fortiden også være mangfoldigt. Men selvom Jexen ikke fortæller disse kvinders historier, så kan hendes værk være med til at bane vejen for, at også de kan få en plads i historiebøgerne en dag.
”Når kvinder som dronning Dorothea, videnskabskvinden Inge Lehmann og forfatterinden Karin Michaëlis, der alle tre har haft stor betydning og opnået international succes, optræder i alles bevidsthed og i danmarkshistorien med en lige så stor naturlighed som kong Christian IV, videnskabsmanden Niels Bohr og forfatteren Johannes V. Jensen, er vi nået et skridt videre.”
Leave a Reply