Pige, kvinde, andet

Pige, kvinde, andet

Pige, kvinde, andet

Anbefaling af Bernardine Evaristo: Pige, kvinde, andet, udgivet på Gads Forlag d 4. Juni 2021. Oversat fra engelsk af Siri Ranva Hjelm Jacobsen.

Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen

Foto: Maja Agermose Hinrichsen

Pige, kvinde, andet er en roman om kvindeliv og med sine stærke kvindelige karakterer, står den centralt i nutidens vigtige kønsdebat. Romanen modtog Bookerprisen 2019 og blev kåret til årets bog i England i 2020. Evaristo ønsker at ruske op i os med sine skarpe, politiske kommentarer, rørende livsberetninger og hjerteskærende skæbner – og hun gør det knivskarpt.

 

I romanen følger vi 12 forskellige kvinder, hvis liv på den ene eller anden måde er forbundne. Begivenhederne tager sit udspring ved et teatershow, som dramatikeren Amma har instrueret. Amma er en sort og lesbisk kvinde, der skriver og instruerer feministiske teaterstykker, der har til formål at provokere og sætte problemer under debat. Stykket, der har premiere denne aften, hedder ”Dahomeys sidste amazone” og er inspireret af et land, hvis kvindelige krigere tjente kongen, boede i hans palads og truede mænd på livet, hvis de kom for tæt på. Dette teaterstykke om de kvindelige krigere er et perfekt udgangspunkt for romanen, som er spækket med netop dette: Stærke, handlekraftige bossladies, som gør deres bedste i en verden, der ikke serverer dem noget på et sølvfad.

Kvinder på tværs af generationer

Romanen kredser om tematikkerne køn, seksualitet og race og skildrer livet på tværs af generationer. Ammas far er fra Ghana og gift med moren, som ifølge Amma aldrig fandt sig selv: 

”[…] hun accepterede sin underlegne rolle i ægteskabet og rådnede op indefra”. Selv lever Amma polyamorøst og har fået datteren Yazz med sin gode ven Roland, som fem år inde i sit partnerskab med Kenny også ønskede at blive far. Yazz synes hendes mor er plat og outdated. Selv drømmer hun om at blive journalist og kalder sig humanitær:

”feminisme er så flokagtigt, sagde Yazz til hende, ærlig talt er selv det at være kvinde passé nu til dags, på uni havde vi besøg af en nonbinær aktivist, der hedder Morgan Malenga, hun åbnede mine øjne, i fremtiden vil vi nok alle sammen være nonbinære, hverken mænd eller kvinder, som jo under alle omstændigheder også bare er kønnede performances, og derfor vil din kvindepolitik, momse, blive overflødig, og for resten er jeg humanitær, og det er et meget højere niveau end feminisme”

En nuanceret kønsforståelse

Morgan er en nonbinær, populær influencer, som allerede tidligt i livet ikke befandt sig godt i den kvindelige kønsrolle. Hendes 93-årige oldemor Hattie elsker og accepterer hende, men forstår hende ikke, fordi hun er fra en anden tid. Shirley er Ammas ældste veninde, arbejder som lærer og drømmer om at gøre en forskel for socialt udsatte børn. En af disse var Carole – nu en kæmpe powerwoman; et successfuldt, matematisk geni, der hver dag kæmper med realiteten af at være en kvinde i forretningsverdenen:

”hun er vant til at kunder og nye kollegaer ser tværs igennem hende og hen på den de tydeligvis forventer at møde

Hun vil gå lige hen til kunden, trykke hans hånd fast (men feminint), mens hun ser ham varmt (men selvsikkert) i øjnene og smiler uskyldigt og giver ham sit navn med perfekt standardengelsk udtale, fremviser sine kønne (gudskelov-at-de-ikke-er-for-tykke) læber påført en diskret lyserød nuance, blotter de perfekte tænder, mens han tilpasser sig sammenstødet mellem virkelighed og forventning og prøver på ikke at vise det, idet hun tager kontrol over situationen og samtalen”

Hver historie er unik, men alligevel har de den fællesnævner, at de ønsker at bryde med en på alle måder outdated kønsforståelse. Evaristo gør dette til perfektion; hendes sætninger flyder hen over siderne og i sit fravær af punktummer og versaler udforer hun vores forståelse af sproget på samme måde, som hun ønsker at skubbe til vores forståelse af køn, seksualitet og race. Hun skildrer nuanceret, hvordan kvindernes problematikker ændrer sig gennem generationer og hvordan ligestillings- og racekampen flytter sig, men stadig er en kamp, der langtfra er vundet.