”Jeg har været min mand utro” 

Anbefaling af Sigrid Undset: Fru Marta Oulie, udgivet på Turbine Forlaget d. 22. oktober 2021, oversæt fra norsk af Karen Fastrup. 

Anbefalet af Cecilie Bøgh Pedersen

Foto: Cecilie Bøgh Pedersen 

Fru Marta Oulie starter med den berømte sætning: ”Jeg har været min mand utro.” Og den sætning sætter tonen for resten af bogen, som fortæller historien om, hvordan dette utroskab dog skete. Bogen er den norske forfatter Sigrid Undsets debutroman fra 1907, og sidste år udkom den for første gang på dansk hos Turbine. Den er flot oversat af den altid dygtige Karen Fastrup og med forord af Ida Jessen. 

Fru Marta Oulie handler om Marta, der møder og bliver forelsket i Otto. De bliver gift og får børn, og for en stund er alting godt. Men der er skår i glæden. Marta bliver mere og mere ulykkelig i sit ægteskab med Otto, og for at gøre ondt værre, så har Ottos bedste ven, Henrik, tydeligvis følelser for Marta. De to begynder en affære som endda leder til et barn, Aase, som selvfølgelig ender med at være Ottos yndlings. Marta forsøger at finde en måde at leve med sin enorme skyldfølelse på, men så bliver Otto dødeligt syg. 

Skyld, skam og ansvar

Sigrid Undset skrev sin debutroman i en tid, hvor det var ulovligt at være utro i Norge. Alligevel handler bogen ikke om, hvad loven gør ved Martas forbrydelse, hvordan samfundet dømmer hende eller om, at nogen finder ud af, hvad hun har gjort. Der er mange ting, som Fru Marta Oulie kunne have handlet om, som den ikke gør. Det er en forholdsvis kort fortælling, skrevet i et enkelt, men flot sprog, som i stedet fokuserer på Martas egen skyld, skam og det ansvar, som hun føler over Otto. Værket er skrevet i dagbogsformat, som giver et unikt indblik i Martas tanker og følelser, og fortællingen er ærlig på en måde, som er både overraskende og befriende. Værket forsøger ikke at bortforklare Marta og Henriks affære med, at de er forfærdelige mennesker, at de i virkeligheden er stormende forelskede eller at Otto var en skrækkelig mand. De er alle tre bare mennesker, som begår frygtelige fejltagelser, og som må forsøge at leve med de fejltagelser bagefter. Manglen på kærlighed gør kun deres affære endnu mere tragisk, og fortællingen er ærlig, realistisk og hjerteskærende. Marta burde være skurken i fortællingen: hun er sin søde, rare mand utro med hans bedste ven, får et barn med ham, og nu er den selvsamme mand døende. Men Marta er ikke skurken, for der er ingen skurke. De er alle bare mennesker, som man har ondt af. 

114 år senere 

Det er underligt – på grænsen til absurd – at det har taget 114 år at oversætte Undsets roman til dansk. Måske er det fordi den originale roman er skrevet på et norsk, som de fleste danskere sandsynligvis kan læse og forstå. Måske er det fordi den (og Undset selv) er blevet glemt af Danmark. Det på trods af, at Undset faktisk levede med sine forældre i Danmark i adskillige år, og vi ellers elsker at kalde norske forfattere for danske. Undset er mest kendt for sine middelalderromaner og sin nobelpris, men alligevel er der sikkert mange, som aldrig har hørt om hende eller Fru Marta Oulie. Og det er en skam. Selvom bogen er over 100 år gammel, så er Martas følelser tidssløse og lige så tragiske i dag, som de var i 1907.