Den frigørende – men lidelsesfulde – kærlighed

Anmeldelse af Gabriel García Márquez: Vi ses i august, udgivet på Gyldendal d. 6. marts 2024.

Oversat fra spansk af Annette Rosenlund

Anmeldt af Lea Kaa Sand Sørensen

Foto: Lea Kaa Sand Sørensen

Ti år efter den colombianske forfatter, journalist og nobelprismodtager i litteratur Gabriel García Márquez død, udgives kortromanen Vi ses i august, på opfordring af Marquez to sønner, Rodrigo og Gonzalo Garcia Barcha. Romanen tager dermed udgangspunkt i Marquez’ femte og sidste udkast til Vi ses i august, en fortælling om en midaldrende kvinde, kærlighed, begær og frihed.

Vi ses i august blev Marquez’ sidste skønlitterære projekt, som han arbejdede på indtil slutningen af 2004, hvorefter hans tiltagende hukommelsestab ikke tillod ham at færdiggøre projektet. Romanen er dermed kommet til live ved hjælp af Marquez’ personlige sekretærs digitale udkast til romanen, fyldt med gennemgående noter, sammensat og korrigeret af redaktør Cristópal Pera, hvis efterord uddyber det flerårige arbejde med Marquez’ efterladte manuskript.  

Et længe g(l)emt begær

I Vi ses i august møder vi den midaldrende, lykkeligt gifte Ana Magdalena Bach, der hvert år den 16. august rejser til en lille caribisk ø for at besøge sin mors gravsted. Under sit første visit på øen møder Ana en fremmed mand, og de to indleder en hed affære:

“Hun gik op på værelset med en følelse af skrækblandet fryd, som hun ikke havde oplevet magen til en eneste gang siden sin bryllupsnat (…) Hun ventede ikke, til hendes gæst puffede til døren, men åbnede den selv indefra, så snart hun fornemmede, at han var på vej” 

Lykkeligt gift med den første og eneste mand hun nogensinde har elsket, vågner Ana næste morgen mere fortvivlet end nogensinde før, over nattens lidenskab. I resten af romanen bliver forholdet mellem kærlighed og alder sat på spidsen, mens Ana forsøger at navigere rundt i skellet mellem følelser, lidenskab og forpligtelser. 

Længslen efter frihed

Ved sin årlige genkomst til øen indleder Ana Magdalena Bach en affære med en ny, ukendt elsker. Det står dermed klart for læseren, at Gabriel Garcia Marquez med romanen undersøger et hidtil uberørt aspekt af kærligheden, nemlig forholdet mellem kvindens begær og drømme, og de forpligtelser der begrænser hendes frihed – et tema, som også er gennemgående for resten af Marquez’ samlede forfatterskab: 

“Der havde været bemærkelsesværdige ændringer i hendes forhold til ægtemanden i løbet af de seneste tre år, som hun tolkede alt efter den sindstilstand, hun befandt sig i, når hun kom hjem fra øen”

I takt med de mange besøg på øen, ændrer Anas forhold til sit ægteskab sig, og læseren rives med ind i Anas konfliktfyldte forhold til kærlighed og begær, og hvordan dette ændrer sig i løbet af livet, i mødet med nye mennesker og i mødet med nye versioner af sig selv:

“Ana Magdalena så ikke alene moren, som hun så ud i levende live, med den samme utrøstelige tristhed, men hun følte sig også set af moren nede fra døden, følte sig elsket og begrædt af hende, indtil hendes krop sank sammen i sit eget støv, og det eneste, der lå tilbage, var det ormædte skelet”

Samtidig bliver morens gravsted på øen omdrejningspunktet for refleksion over det liv Ana har levet indtil videre, og hvilket liv hun vil leve efterfølgende. 

Dermed står Vi ses i august som et, på en og samme tid, spændende og udfordrende indblik i menneskets forhold til kærlighed gennem livet. Spændende, fordi den minder mig om dualiteten i kærligheden, men udfordrende, fordi den samtidig minder mig om det ansvar og forpligtelser, som følger med kærligheden, og som altid vil stå som både frigørende og underkastende for det enkelte menneske.