”A Rum of One’s Own”

”A Rum of One’s Own”

”A Rum of One’s Own”

Anbefaling af Tim Federle: Tequila Mockingbird – cocktails with a literary twist, udgivet af Running Press d. 23. april 2013

Af Charlotte Elisabeth Christiansen

Foto: Bogens omslag / runningpress.com

Op igennem litteraturhistorien sammenflettes litteratur og alkohol på en særlig måde. Dette bliver både tydeligt i og udenfor de litterære værker, der sommetider er blevet skrevet i en rus – absint er eksempelvis kendt for at være kunstneres ”trylledrik” med navne som ”den grønne fe” og ”den grønne muse”. Men det er ikke kun alkoholen, der har påvirket litteraturen – inspirationen går også den anden vej: Litteraturen har indflydelse på alkoholen. Dette er netop tilfældet i Tequila Mockingbird, der på én og samme tid er en bog om cocktails og litteratur; den præsenterer klassiske cocktails som litterære klassikere – med et twist.

I bund og grund kan Tequla Mockingbird kategoriseres som en opskriftsbog indeholdende opskrifter på cocktails samt et par snacks og appetizers. Men det er trods alt ikke en helt almindelig opskriftsbog – den er nemlig bygget op omkring det litterære, som titlen også afslører: Tequila Mockingbird er naturligvis et ordspil på Harper Lees klassiske roman To Kill a Mockingbird (1960). Igennem titlen afsløres bogens princip; den præsenterer en række opskrifter på klassiske cocktails i en ny indpakning, i og med at navnene på de forskellige drinks er blevet gentænkt, så de nu er ordspil på litterære værkers titler eller referencer til samme værker. Og ordspillene er opfindsomme og raffinerede, så det især er en fryd for den læser, der er velbevandret i både litteraturens og drinksenes verden. Bogen indeholder opskrifter på drinks som Gin Eyre (Jane Eyre af Charlotte Brönte), A Farewell to Amaretto (A Farewell to Arms af Ernest Hemingway) og Paradise Sauced (Paradise Lost af John Milton). Men det er ikke kun de gamle litterære klassikere, der forvandles; også værker – nu cocktails – der kan kaldes ny-klassikere er at finde i bogen, som for eksempel Bridget Jones’s Daiquiri (Bridget Jones’s Diary af Helen Fielding), One Hundred Beers of Solitude (One Hundred Years of Solitude af Gabriel García Márquez) og The Cooler Purple (The Color Purple af Alice Walker). Sidstnævnte cocktails navn viser blandt andet det elegante ved bogens brug af ordspil – det drejer sig ikke blot om det åbenlyst sproglige, men også om romanens tematikker: Den kvælende undertrykkelse i The Color Purple, både i det varme Afrika og i Georgia, kan således passende skylles ned med et kølende shot.

Even if you don’t have a BA in English, tonight you’re gonna drink like you do”

Det mest raffinerede ved bogen er måske måden, hvorpå hvert enkelt værk og opskrift sammenkobles i de enkelte afsnit, som hver cocktail har. Samtidig med sammenvævningen gennemgås handlingen ganske kort, hvorfor dette ikke blot er en cocktailbog, men også en form for underholdende og alternativt litterært crash course. For eksempel følgende gennemgang af Shakespeares A Midsummer Night’s Dream (1600), der bliver til cocktailen A Midsummer Night’s Beam:

”Take two parts Ren Faire and one part Greek mythology, add a liberal dash of forest-dwelling nymphs, and you’ve got Shakespeare’s whimsical meditation on love and lunacy. An amateur might toast this oft-produced play with two melatonin and a gulp of cough syrup, but Lord, only a foolish mortal would try that – this is a dream, not a blackout. You’ll want to stay upright, if drowsily so, for a light, vegetation-heavy drink that will keep you skimming all five acts before a proper fairy-blessed slumber. You might just wake up in love”.

Too much of anything is bad, but too much Champagne is just right”

Bogen spænder vidt, både hvad angår titler og typer af cocktails, der er inddelt i kategorier som ”Drinks for Dames” og ”Gulps for Guys”, ligesom der også er kapitler med opskrifter på drinks i store mængder tiltænkt bogklubber eller andre litterære sammenkomster, hvor man blandt andet kan servere The Adventures of Sherbet Holmes – en cocktail, hvis litterære reference næppe behøver yderligere forklaring. Derudover indeholder bogen opskrifter på litterære snacks og måltider som Fear of Frying (Fear of Flying af Erica Jong) og Olives’n’Twist (Oliver Twist af Charles Dickens). I bogens bonuskapitel sendes der også et lille nik til handlingen i en række litterære værker i form af selskabslege – der naturligvis involverer cocktails – hvilket inkluderer den følgende leg:

”Take turns trying to recite the infamous 11,282-word sentence from Ulysses in one breath. The person who stops first must drink most”.

Hvis man som solo-læser ønsker at sammenblande læsningen med en drink eller to, er der også lege i kategorien ”Drinking All by Your Lonesome”, blandt andet denne: ”Chug your ale each time Dickens introduces a new character in Great Expectations”. Hvis man er glad for litteratur, men ikke har den store viden om hverken cocktails eller spiritus, kan man sagtens få glæde af bogen alligevel – den indeholder nemlig et par introducerende kapitler, som gennemgår det helt basale omkring kunsten at lave cocktails, fra mål og udstyr til teknik og dekorering af drinksene. Og så er bogen og alle dens afsnit prydet med smukke illustrationer af gentænkningen af de litterære klassikere, hvilket vil fryde de fleste.

Tequila Mockingbird er en finurlig og morsom bog, der opfordrer til at dyrke klassikerne (med og uden alkohol) på en ny måde, hvilket også sættes i relief af de forfatter-citater, fortrinsvis om alkohol, som hvert kapitel indledes med. Så hvis du kan lide både litteratur og cocktails – måske på samme tid – så vil denne anderledes gennemgang af begge dele næppe skuffe.