Anbefaling af Hulda Lütken: De Uansvarlige, udgivet på Gyldendal d. 19. januar 2024.
Anbefalet af Anne Frederikke Pedersen
Foto: Anne Frederikke Pedersen
Forfatter Hulda Lütken er efter mange års glemsel tilbage på de danske boghylder, denne gang med genudgivelsen af De Uansvalige (1933) under Gyldendals ’Nordisk-serie’. Her er samfundskritikken nærmest til at tage og føle på, når emner som begær og religion, svigt, skyld og skam behandles. De Uansvarlige er en fortælling om mennesket, og hvordan det styres af sit begær.
Lütkens fortælling udspiller sig i en ukendt jysk stationsby, men det er langt fra landlig Morten Korch idyl, der hersker her: mændene drikker, faldne kvinder holder sig indenfor hjemmets fire vægge, og der slides og slæbes. Persongalleriet er omfangsrigt, specielt én familie er omdrejningspunkt for fortællingen. En familie, der består af den gudfrygtige Therese, hendes mand Ejnar, deres tre fælles børn (Erna og tvillingedrengene) og Thereses uægte datter Agathe. Situationen for familien er presset. Therese har, af lægerne, fået at vide, at hun ikke vil overleve endnu en graviditet. Men da Ejnar nærmest ikke kan holde sig fra hende, lider deres ægteskab under den manglende intimitet. Grundet sin frygt for det erotiske samliv (og sin syndige fortid) har Therese vendt sig mod det missionske liv:
”Hun så på Erna, der sad og læste lektier. Hvor hun lignede faderen. Samme lange, lige lemmer. Også hun ville blive et verdens barn. Moderen frygtede det. De kunne ikke narre hende. Den askese, der var påtvunget hende, havde gjort hendes tanker klare og nøgterne over for denne verdens ting. Erna ville blive som sin fader. Kødelig og lysten som sin fader. Moderen læste det i hendes træk. De skulle ikke narre hende. Hun havde almuekvindens sikre instinkt over for det erotiske.”
Hvad der rigtigt sætter skub i den tragiske fortælling er Agathes tilbagekomst til hjemmet. Efter at være blevet sendt væk derfra og at have levet et liv i skyggen, er Agathe hævngerrig: hun ’går på livet’, opfører sig uanstændigt og er en ægte ”fristerinde med rødmalede læber og kortskørtet”. Langsomt får hun øjnene op for sin svage stedfar. Ildevarslende og grumme handlinger er i sigte.
I bund og grund er De Uansvarlige en trist fortælling om svigt og skam, og om hvordan dette føres videre fra mor til datter.
Et skiftende fortællerperspektiv
Noget, der fungerer særlig godt i denne fortælling, er det skiftende fortælleperspektiv, der er med til at give et rigtig godt indblik i mange af karakterernes tanker, drømme og holdninger. Jeg blev specielt begejstret, da perspektivet skiftede til Erna, der med sit barneblik udlægger de ulykkelige hændelser med en naivitet og uerfarenhed, der i den grad understreger fortællingens ’uansvarlighed’:
”Erna lå og så ud ad ruden. […] Mon det var sandt at Agathe havde gjort det med de store drenge, da hun gik til præst? Vidste Agathe da, hvad hun skulle gøre? Jamen hvorfor vidste hun da ingenting? Var hun dummere end de andre piger? De andre piger vidste noget, det kunne hun høre. De sagde så meget, som hun ikke forstod, og så fniste de. Men hvem havde fortalt dem det? Og hvem havde fortalt Agathe det?”
De Uansvarlige var en yderst interessant læseoplevelse. På den ene side er fortællingen med sit direkte, men dagligdagsprægede og til tider uanstændige, sprogbrug en humoristisk læseoplevelse. På den anden side er det også en dramatisk og tragisk forfaldshistorie, hvor der hverken forekommer helte eller håb. Fortællingen er et opråb til den passive kvinde, der endnu ikke har et sprog for sine følelser eller sin seksualitet. Samtidig er det et samfundskritisk skub til datidens syn på religion og moral.
Hulda Lütkens De Uansvarlige er, sammen med Selma Lagerlöfs Gösta Berlings Saga (Læs anmeldelsen her) og Sigrid Undsets Kristin Lavransdatter en del af Gyldendals ’Nordisk-serie’, der har til formål at genoplive kendte såvel som glemte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede blev skabt på baggrund af diskussioner om køn, klasse, tro og moral.
Leave a Reply