Anmeldelse af Barbara Gjerluff Nyholm: Små forventninger, udgivet på Flamingo under Gyldendal d. 22. oktober 2024.
Anmeldt af Laura Højberg Skovhuus
Foto: Laura Højberg Skovhuus
Hvad gør man, når ens kæreste gennem 12 år går fra en? Toppet med at man for sjette gang får afslag på den uddannelse, man gerne vil ind på, toppet med at man stadig sørger over sin mors død, toppet med at man ikke kommer nogen vegne i sit liv. Lægger man sig fladt ned og accepterer sin skæbne, eller hanker man op i sig selv og fortsætter ad den vej, man er gået? Det er det store spørgsmål, som Barbara Gjerluff Nyholm indirekte stiller i sin debutroman, Små forventninger.
Anmeldelse af Lea Marie Løppenthin: Løven og Klagen, udgivet på Gyldendal d. 3. september 2024.
Anmeldt af Ursula Dyekjær
Foto: Ursula Dyekjær
Det er Lea Marie Løppenthins egen oplevelse af et traumatiserende fødselsforløb, der har inspireret digtsamlingen Løven og Klagen. Her hvirvler had, kærlighed og vanvid rundt om den nybagte mor, og hendes to svært forenelige fortællinger synes at kæmpe om pladsen på siderne: den om hospitalets kyniske univers og den om lykken over et lille barn.
Anmeldelse af Liv Duvå: Ned fra himlen, udgivet på Gads Forlag d. 16. august 2024.
Anmeldt af Amalie Brændgaard Hansen
Foto: Amalie Brændgaard Hansen
Liv Duvå debuterede tilbage i 2017 med Vi er vel helte og har sidenhen skrevet en håndfuld bøger. Det nyeste skud på stammen er Ned fra himlen, hvis handling foregår i Brøndby Strand. Romanen tegner et billede af en ung mor på flugt, og sætter spørgsmålstegn ved, hvem Velfærdsdanmark egentlig er til for. Bogen er et billede i mange lag, hvor social arv, moderskab, tilgivelse og miljøforurening bliver malet frem.
Fredag hører jeg i radioen, at mere end 40.000 mennesker har købt billet til årets Bogforum, og jeg læser senere, at både lørdagsbilletter og partoutbilletter er udsolgt. Det er da imponerende! Tænk, at vi er så mange bognørder i Danmark, der alle valfarter til Bella Center for at mødes om det vi alle har til fælles – glæden ved bøger!
Anmeldelse af Haruki Murakami: Byen og dens usikre mur, udgivet på Klim d. 17. oktober 2024. Oversat fra japansk af Mette Holm.
Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen
Foto: Maja Agermose Hinrichsen
Byen og dens usikre mur er den japanske forfatter Haruki Murakamis første romanudgivelse i 6 år. Fans har ventet i spænding, og de vil ikke blive ikke skuffede. De får serveret en mursten af en roman fyldt med alt det, Murakami gør bedst – mystik, parallelle verdener, forskydninger i tid og en følelse af, at intet er, som det ser ud til at være.