Et essay om ældrelitteratur med udgangspunkt i Cecilie Overbye: Jens Petersens Forlængede Forår, udgivet på Brændpunkt d. 27. marts. 2020.
Af Jasmin Hansen
Foto: Jasmin Hansen
Traditionelt set har litteraturen sjældent haft fokus på ældres liv. Dette skyldes hovedsagligt, at folk før i tiden generelt ikke blev spor gamle – derfor fokuserede romaner ofte på unges kamp for at finde deres plads i tilværelsen eller følelsen af at sidde fast i ens arbejdsliv. Dog som mængden af ældre er steget i samfundet, er en ny genre vokset frem; ældrelitteraturen.
Et essay om fiktionens brug af fakta med udgangspunkt i JonathanHolts Forræderen, udgivet på Forlaget Klim d. 30. maj 2019.
Af Jasmin Hansen
Foto: Jasmin Hansen.
Ulovlige frimurerloger fra 1950´erne-1980´erne, hackere, referencer til trafikulykker, hemmelige NATO-operationer fra den Kolde Krig og Edward Snowden – Jonathan Holt nævner det hele i sin nye krimi Forræderen. Han er ikke bange for at blande disse elementer fra virkeligheden sammen på tværs af deres reale tid. I sin bog omformer han virkeligheden, som det passer ham. Her er det lige meget, om det er gamle konspirationsteorier, der skal vækkes til live, eller om supermarkedernes leveringssystem skal blive digitalt. For Holt er det vigtigste blot, hans budskab: mennesket er afhængigt af elektronik og USA blander sig konstant i europæisk politik.
Essay om litteraturformidling i praksis og refleksioner over eventplanlægning
Af Mette Grandahl
Foto: Morten Grandahl
Hvad er litteraturformidling? Eller måske endnu vigtigere, hvad er god litteraturformidling? I dette essay reflekterer jeg over min og min studiegruppes proces med et formidlingsprojekt, som mundede ud i et litterært arrangement i Aarhus. Udefra kan det syne som blot et hyggeevent med et litterært indspark, som umiddelbart virker indlysende, når man tager vores faglighed i betragtning. Men så simpelt er det slet ikke.
Essay om litteratur som oplevelse med udgangspunkt i ”Synd, sygdom og skønlitteratur” arrangeret af Folkeuniversitetetd. 2. marts 2018
Af Imone Dahl
Fotograf: Imone Dahl
Jeg oplever ikke længere, at litteratur er forbeholdt støvede biblioteker og mennesker med en forkærlighed for tweed. Litteraturen har længe været for læsehestene, men den er nu gået over lænestolens bredder og er at finde ude i virkeligheden – du hørte rigtigt: i virkeligheden. Det er nemlig blevet populært som aldrig før at træde ud i det offentlige rum for at møde litteraturen. Dette bevidner mit instagram-feed også om i stor stil – nu er billederne af bøger ikke længere akkompagneret af vamsede tæpper og glohede tekopper med skåle fyldt til randen af mørk chokolade på 72% – i stedet er det overfyldte lokaler fyldt med stolesæder besat af ivrige læsere, der skal have et glimt og en signering af deres store idol: forfatteren. Litteraturen har gennemgået en transformation fra at være noget, som primært eksisterede i det private rum, til at det nu i stor stil er det offentlige rum, som er den primære scene. Nu er det således ikke længere den hjemlige hygge, der er tilbehøret til litteraturen, men i stedet det offentlige kulturliv med et nyt tilbehør af flydende kost bestående af vin, øl og drinks. Litteraturen har ændret karakter og appellerer nu til den ivrige kulturbruger, der søger oplevelser, performances og underholdning.
I en tid hvor der er et større krav om diversitet i film og TV, er der brug for lignende tiltag inden for bøgernes verden. #OwnVoices-bevægelsen fremstår her som et frisk pust, som agerer opgør med gamle stereotyper og ikke mindst lægger pres på forlagsverdenen om at udgive mere diverse forfattere og fortællinger.
