Anmeldelse af Signe Fahl: Elleskudt, udgivet på Ulven og Uglen d. 1. december 2018
Anmeldt af Nete Bækgaard Hermansen
Foto: Nete Bækgaard Hermansen
Bind to i Signe Fahls romanserie ”Tågespind” om den fattige malkepige Karen, der ofrer sin sjæl til mosen for at være sammen med sin store kærlighed, ellekongen Daniel, begynder, hvor den første bog i serien sluttede.
I Elleskudt er Karen netop blevet forvandlet til et barn af mosen. Hun har givet sin sjæl i bytte for Daniels og er nu blevet en ellekvinde – med alt hvad det indebærer af magt til at manipulere tåge, vilde danse i lunden ved aftenstide og ikke mindst en voksende romance med Daniel.
Men selvom Karen endegyldigt har lagt det trivielle liv som malkepige i en fattig dansk landsby i slutningen af 1700-tallet bag sig, er der mange ting ved hendes nye liv, som hun har svært ved at forlige sig med. Det er især svært for hende at forene sin stærke kristne tro med det frie og gudløse liv, som Daniel og hans ellepiger lever i skoven tæt ved mosen:
”Jeg har altid lært, at det er en synd at omgås de underjordiske,” hviskede hun.
”Vanadis,” du er meget langt fra din guds frelse nu.” Daniel hviskede også, og gåsehuden tog til, så hun dårligt kunne stå stille.
Til gengæld oplever Karen, eller Vanadis, som Daniel kalder hende, stor lykke i samlivet med Daniel. Deres romance er eksplicit beskrevet og fylder meget i Elleskudt. Til gengæld kæmper Karen også med jalousi, idet hun skal forholde sig til de mange ellepiger, som Daniel før har fortryllet – og samtidig får afsløret flere og flere foruroligende detaljer om hans fortid.
Moseofringer og vætter
Ligesom det i bind 1 var beskrivelserne af Karens trivielle liv i det lille landsbysamfund, der virkelig fangede mig som læser, er det i Elleskudt blikket tilbage på Daniels fortid og den gradvise afsløring af, hvordan han blev til en mosefødt, der virkelig fascinerer og driver læselysten frem.
Her tager Signe Fahl læseren med tilbage til Danmark i en fjern tid. Mose og tørvejord dominer landskabet, og landsbygoden Skarpi er blevet påkrævet et menneskeoffer af mosens vætte. Historien fortælles fra Skarpis synsvinkel. Han har set sig jaloux på den unge Gisli (som læseren efterhånden opdager, er det navn, som Daniel tidligere bar). Da Gisli forfører Skarpis kone vækkes hans vrede for alvor, og Gisli ofres til mosen. Men noget går helt galt, og Skarpi er nødt til at alliere sig med en grusom ildvætte for at tage sin hævn.
De tragiske begivenheder i fortiden fører til et langvarigt fjendskab, der først kulminerer, efter at Karen har sluttet sig til Daniel i skoven. Inddragelsen af en antagonist er et genialt træk fra Signe Fahls side. Den langsomme optrævling af Daniel og Skarpis historie er enormt interessant, og som læser sidder man på nåle for at finde ud af, hvordan det hele skal ende.
Utroværdig dialog dæmper oplevelsen
Der er dermed skruet op for både romance, drama og historiefortælling i Elleskudt. Desværre bliver man som læser en gang imellem revet ud af fortællingen på grund af den til tider utroværdige dialog.
De sublime beskrivelser af en anden historisk periode går nemlig ikke altid godt i spænd med måde, som de forskellige karakterer taler til hinanden på. Særlig tydeligt er det i dialogen mellem Karen og Daniel, der ofte leder tankerne hen på Young Adult litteratur i stil med Twilight snarere end på historisk drama fra 1700-tallet. Det samme gjorde sig gældende for bind 1 i ”Tågespind”, men i Elleskudt går det i mindre grad udover læseoplevelsen, fordi historien er så medrivende.
God dansk fantasy-romance
Selvom dialogen og karakterbeskrivelserne nogle gange kan føles utilstrækkelige, leverer Signe Fahl med Elleskudt gedigen historisk fantasy, og så endda på dansk. Det er skønt at læse en bog inden for fantasy-genren, der bruger danske folkemyter- og sagn som en del af plottet. Historien om Karen og Daniel er spændende at følge, og så ender bogen endda med noget af en cliffhanger. Denne anmelder ser frem til at læse med, når næste bind udkommer.
3 Comments