Anbefaling af Françoise Sagan: Bonjour Tristesse, udgivet på Gyldendal d. 17. juni 2016. På dansk ved Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen.
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Hvad betyder tristesse? Det lærer den unge Cécile i løbet af den sommer, hun tilbringer med sin far i en villa ved den franske Riviera. Det er en sommer med løssluppenhed og udskejelser, men også med frustration og fatalitet.
Romanen Bonjour tristesse er oprindeligt udgivet i 1954, hvor den vakte opsigt på grund af dens hyldest af den seksuelle frigørelse – og så hører det også med til historien, at forfatterinden Sagan selv blot var atten år gammel, da bogen blev udgivet. Letsindige og korterevarende affærer er da også centralt i bogen, om end dens seksuelle indhold næppe vil løfte nogen øjenbryn i dag. Det er snarere en fin og undersøgende fortælling om en ung pige, der bliver voksen i løbet af en sommer og får lidt mere med i bagagen, end hun formentligt havde håbet på. Derfor er det heller ikke ufortjent, at Bonjour Tristesse nu er udgivet i en nyoversat udgave som en del af Gyldendals Skala-serie. Serien rummer et varieret udvalg af nyoversat skønlitteratur fra det 20. århundrede, som enten er blevet glemt, misforstået eller dømt ude.
Pigesind
”Tristesse, du smukke ansigt”. Sådan lyder den afsluttende linje i det digt (skrevet af P. Eluard), som indleder Bonjour Tristesse. Og når man har læst bogen til ende, forstår man hvorfor fortællingen indledes netop sådan. Romanen fortælles i retrospekt af den unge Cécile, der beretter om den sommer, som skulle ændre hendes liv for altid. Cécile er charmerende, men selvoptaget, og nyder i fulde drag den løsslupne, dandy-agtige tilværelse, som hun og hendes far simultant fører. Faren er en festlig og dameglad enkemand, hvis elskerinde, Elsa, også tilbringer sommeren i huset. Cécile er optaget af sine egne affærer, ikke mindst med studenten Cyril. Men da hendes afdøde mors veninde, Anne, melder sin ankomst, ændrer sommeren sig markant – ikke bare for Cécile, men også for hendes far. Den kåde stemning erstattes nemlig af afmålthed og eftertænksomhed. Den unge Cécile er alt andet end tilfreds, og denne følelse er støt stigende, da hun erfarer, at det vil være mere end denne sommer, som hun skal tilbringe i selskab med den kølige og vægtige Anne. Hun lægger derfor en plan, der skal skille faren og Anne ad og tilbagebringe den lette sommerstemning. Men dette får uforudsete og fatale konsekvenser, og det bliver en sommer, som Cécile aldrig glemmer.
Bonjour Tristesse skildrer ganske elegant et letsindigt ungpigesind, der ikke har øje for meget andet end næste fest. Men i mødet med Anne, som er intelligent og meget forskellig fra såvel Cécile som hendes far, udfordres og modnes den unge pige, selvom hun ikke vil være ved det. Derfor er Bonjour Tristesse ikke bare en historie om et udsvævende liv, men også en slags coming-of-age fortælling. Heri bliver Cécile klogere ikke bare på sig selv, men også på kærlighedens veje og vildveje og på dens kompleksitet i både platoniske og romantiske forhold. I bogens første kapitel siger Cécile på ægte fransk manér:
Men Anne lærer hende snart noget andet:
Céciles overfladiske forståelse af tilværelsen og hendes forsøg på at fastholde og efterligne sin fars liv bærer præg af den ungdomsnaivitet, som historien fortælles med. Men ligesom den blåøjede forestilling ikke kan vare ved, så kan det sødt udsvævende liv det heller ikke – det slutter allerede i Céciles forsøg på at fastholde det, hvorfor det sensuelle i værket efterhånden overtages af de mange overvejelser og modstridende følelser, som dukker op hos hovedpersonen.
Èn af disse følelser er tristessen; ifølge Cécile selv er tristesse en ”ukendt[…] følelse af sørgmodighed og sødme”. Dette er ligeledes en ganske udmærket opsummering af romanen selv, som egner sig godt til let ferielæsning – ikke mindst på en sød og syndig sommerdag.
Leave a Reply