Anbefaling af Forugh Farrokhzad: Kun stemmen bliver tilbage, Shadi Angelina Bazeghi & Mette Moestrup (red.), udgivet på Gyldendal 2013
Anbefalet af Line Møller Christensen
Fotograf: Line Møller Christensen
Den iranske digter Forugh Farrokhzads stemme runger endnu. Hendes mørke, tidløse og kærlighedsfyldte poesi er defineret af både tungsindig skønhed og oprørsk livskraft. I 50’erne satte hun den iranske offentlighed i brand med sin stemme, der krævede kvinders ret til begær, frihed og kunstnerisk udfoldelse.
Sådan skriver redaktørerne på samlingen Kun stemmen bliver tilbage Mette Moestrup og Shadi Angelina Bazeghi. Sidstnævnte har også oversat digtene fra farsi til dansk. Samlingen er et udvalg af Forugh Farrokhzads digte og noveller. Derudover indeholder den også en biografi, en slags poetik og en dialog mellem de to redaktører om Farrokhzads liv og forfatterskab.
Forugh Farrokhzad er særligt kendt for sin konventionsbrydende og provokerende poesi, som hun nåede at udgive fem samlinger af i sin levetid. Hendes digte er præget af mørk eksistentialisme, problemfyldte kærlighedsrelationer, smukke naturbilleder og ikke mindst en stærk samfund- og religionskritik. Hun kritiserer blandt andet kønskonventionerne, ægteskabet og de patriarkalske strukturer i sin samtid. Centralt i Farrokhzads poesi er mørke, men også almenmenneskelige tematikker, som eksistentiel angst, ensomhed og dødsdrift. Derudover er kærlighed og begær gennemgående tematikker, som i dette uddrag fra digtet “Flygtigt”:
Feministisk forkæmper i 60’ernes Iran
Forugh Farrokhzads egen historie er en smuk og tragisk fortælling om en kvinde, der satte ild under den kulturelle elite og nyfortolkede den klassiske, traditionsrige iranske digtning inden sin alt for tidlige død i 1966. I 1954 fik Farrokhzad udgivet sit første digt “Synd”. Første strofe i digtet står således: “Jeg har syndet, en synd fuld af nydelse / i hans favntag der brændte af varme / Jeg har syndet i hans stålhårde / hede og hævngerrig arme”. Digtet vakte stor furore og forargelse i den iranske samtid. Ikke kun fordi det hentyder til et udenomsægteskabeligt begær, men særligt fordi det var skrevet af en kvinde. Som de to redaktører forklarer, så var Farrokhzad den første kvindelige digter i Iran, der skrev om kvinders begær og kærlighed og ikke mindst insisterede på at redefinere kvindens rolle. Hun indtog således en særlig feministisk position som kvindelig poet i Iran på dette tidspunkt. Hun blev selv gift som 16-årig og endte i et ulykkeligt ægteskab, som hun blandt andet skriver om i digtsamlingen Fanget. Dette endte i skilsmisse, adskillelse fra sin eneste søn og et psykisk sammenbrud. Efterfølgende fandt hun sammen med filmskaberen Ebrahim Golestân inden hun på tragisk vis omkom i en bilulykke kun toogtredive år gammel.
Poesi udspringer af livet
I samlingen Kun stemmen bliver tilbage finder man også en kort poetik fra et interview, hvor Farrokhzad beskriver sin opfattelse af og sit forhold til digtningen. Et digt er som en nær ven, jeg kan betro mig til, skriver hun. Farrokhzad understreger poesiens helt særlige nødvendighed og evne til at forbinde ét menneske med omverdenen:
Kun stemmen bliver tilbage
Kun stemmen bliver tilbage er en særlig samling, der giver en overskuelig og unik indføring i Farrokhzads liv og forfatterskab. De mange referencer til iransk kultur og digtning bliver forklaret i fodnoter og giver den danske læser mulighed for en dybere forståelse. De fleste af digtene er smukke i deres almenmenneskelige eksistens, men andre er kontekstbaseret og her udgør introduktionen til forfatterens liv og den iranske samtids kontekst en kærkommen hjælp til den nutidige danske læser. Gennem de to redaktørers dialog over Farrokhzads liv og digtning, samt de mange billeder fra forfatterens liv, viser værket et helhedsbillede af det turbulente, kærlighedsfyldte og banebrydende liv af en af det tyvende århundredes største digtere.
Der er meget at skrive om Farrokhzads poesi; den er smuk, den er tidløs, den er sprængfarlig. Men her vil jeg lade det være ved det og opfordre til selv at dykke ned i det melankolske, inderlige og unikke univers, som er Forugh Farrokhzads.
Leave a Reply