En tyrkisk trusse af fineste kvalitet

Anmeldelse af Dorte Schou: Det her er Balkan, udgivet på Forlaget Gladiator d. 30. maj 2022.

Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen

Foto: Maja Agermose Hinrichsen

Det her er Balkan tager os med gennem en barndom under kommunismens Bulgarien. Vi følger dagene med drømme om frihed og demokrati og et samfund og en familie, der bliver ved med at svigte. Det er en roman baseret på et virkeligt liv, og et virkeligt Balkan i forfald. Da Dorte Schou mødte Eli, blev hun straks betaget af hendes historie. Nu har hun fået lov til at skrive den.

Petja vokser op hos sin Bedste i 1980’ernes Bulgarien under kommunismen. En dag dukker to fremmede op i landsbyen og fortæller, at de er Petjas forældre. De har været nødt til at forlade hende for år tilbage, men nu er de kommet for at tage hende med til Sibirien, hvor faren er i færd med at opbygge et nyt samfund. Petja har også en bror. Han gider dog kun tale russisk til hende, og hun forstår ham ikke. Sibirien er et koldt og fremmed sted, og hun savner sin Bedste. 

”Alt i Moskva var anderledes. Bygningerne var høje og grå, bilerne efterlod lavthængende kulilteskyer som blev liggende, længe efter larmen fra motoren var væk. Folk stod i køer på gaderne, jeg stirrede på deres pelshuer og emaljespandene i deres hænder”

Det er dog ikke længe, Petja skal holde ud. Vinteren i den sibiriske kulde er barsk, så da Petja får en lillesøster, som konstant har lungebetændelse, vender de snuden hjem til Bulgarien. 

Med smuglerbus til Istanbul

De vender dog hjem til et Bulgarien under forandring. Kommunismen er begyndt at vakle og folk drømmer om frihed og demokrati. Men Petjas mor, Milena, har aldrig været tålmodig af natur:

”Milena havde ikke tålmodighed til at vente på samfundets omvæltninger. Hun skaffede to faste pladser i en smuglerbus til Istanbul, turen tog seks timer hver vej (…). Vi smuglede tyrkiske luksusvarer. På første tur skulle vi skaffe gaver til gæsterne ved et bryllup i Sofia dagen efter. Da vi gik gennem grænsebygningen, havde jeg hundrede par fine, tyrkiske trusser på under min kjole.”

I 1990 blev det første demokratiske valg endelig gennemført, og en ny tid kunne begynde. Samfundsændringerne bragte dog ikke kun godt med sig. I mangel på jobs må Petja rejse til Grækenland for at arbejde, men regningerne hober sig op og der er aldrig penge nok. Årene der følger er en konstant kamp for overlevelse.

En historie om svigt

Som en person, der ved meget lidt, på grænsen til ingenting, om Balkan og dets historie, var det nogle gange svært at følge med i de skiftende miljøer. Vi er nemlig både med Petja i Bulgarien, Sibirien, Tyrkiet og Grækenland og alle landene er forbundet med noget helt forskelligt. Schou er dog god til at koge ind til kernen af det man skal forstå: Det handler om frihed.

”Da kommunismen begyndte at vakle, var jeg fyldt ti år. Ikke gammel nok til at forstå alt, hvad det indebar, men stor nok til at mærke alvoren. I virkeligheden var der heller ingen af de voksne, som kunne forudse, hvad forandringerne i de år medførte. Men alle drømte. Om demokrati. Og frihed, markedsøkonomi og muligheden for at vælge varer på hylderne”

Dorte Schou har skrevet en historie om svigt og knuste drømme. Gennem Petjas naive barneøjne får vi indblik i et samfund, der konstant forandrer sig, og aldrig til det bedre. En ung kvinde, der ikke ønsker andet end at hendes søn skal have flere muligheder end hende selv, men hver dag kæmper for at holde den synkende skude, der er hendes familie, oven vande. Schou ønskede oprindeligt at give bogen en anden titel, men det var alligevel lidt for kunstnerisk til Elis familie. I stedet får denne anmeldelse bogens oprindelige arbejdstitel: En tyrkisk trusse af fineste kvalitet.