Anmeldelse af Mathilde Walter Clark: Det blinde øje og Hvordan man laver dyr, udgivet på Politikens Forlag d. 28. september og 26. oktober 2023.
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Johanne Lehmann Daugaard
Mathilde Walter Clarks to nyeste udgivelser bevæger sig uden for hendes ellers skønlitterære arena og afsøger vores land som den mekaniske landbrugs- og dyreavlsnation, det på mange måder er. Beretningen Det blinde øje og essayet Hvordan man laver dyr er udgivet med under en måneds mellemrum og kan på mange måder læses i forlængelse af hinanden. De er intense, gruopvækkende, øjenåbnende og forargende.
Før du læser videre i denne anmeldelse, vil jeg blot komme med en lille trigger warning: Hvis du, som tusindvis af danskere (inklusiv mig selv) spiser rigeligt med kød juleaften, kan denne anmeldelse forekomme ubehagelig. Vi skal nemlig helt ind bag stalddørene på Danmarks omfattende dyreproduktion, hvor pladsen og vilkårene er trange.
Det blinde øje – et blik fra burets tremmer
Det blinde øje er genrebetegnet som “Beretningen om det efterår hvor minkene forsvandt ud af minksagen”, og allerede her fornemmes Clarks kritiske blik på den sag, der er omdrejningspunkt for hele bogen. Minksagen er en utroligt kringlet og omfangsrig sag, der indebærer en bred vifte af aktører – såsom politikere, minkavlere, pelsbrands, journalister og lobbyister m.fl. – og som består af mange led. Med andre ord er Minksagen ikke en sag, der er lige til at finde hoved og hale i for den almindelige borger (igen: inklusiv mig selv). Men med Det blinde øje går Clark ind og endevender sagen, så alle dens delelementer og aspekter skrives frem i en beretning, der er til at forstå for selv sådan en som mig, der ikke før vidste særlig meget om den pågældende sag. Det kan lyde som en tør og kedsommelig omgang, men jeg var ekstremt opslugt og interesseret hele bogen igennem. Udover at møve sig gennem den labyrint, Minksagen udgør, har Clark ligeledes fokus på den faktiske hovedrolle, nemlig minkene. Det blinde øje er ikke bare en sag om minkene, men forminkene:
“Synet af en vild mink kalder på historier, på liv, på sprog, men hvad kunne man dog fortælle om dyret i buret? Et væsen fuldkommen afkoblet fra det som gav det mening. Dens forfædres nærmest uendelige verden, afgrænset til et rum på tredive x femogfyrre x halvfems centimeter, eller hvad der svarer til en lidt smal flyttekasse eller fire A4-ark eller fire mink-skridt i hver retning, et rum som den skulle dele med en eller to andre, hævet tilpas højt over jorden, så deres egne sekreter, urin og fæces kunne tårne sig op i gyllerenden under dem.”
Hvor denne bog går helt i dybden med en enkelt sag fra det danske landbrug, er Clarks efterfølgende essay en mere generel kritik og funderen over den måde, vi behandler vores avlede dyr på.
Hvordan man laver dyr – tal, der lammer forståelsen
Hvordan man laver dyr blev første gang bragt i Information den 2. december 2022, men er siden blevet udgivet i bogformat, der ligger perfekt i forlængelse af den førnævnte beretning. Essayet er egentlig en anmeldelse af Dansk landbrug 1945-2020, hvor Clark går i kødet på skyggesiderne af det danske landbrug, særligt med fokus på dyreavl af alt fra svin og køer til kyllinger. Som i Det blinde øje går Clark systematisk til værks og kæmmer dansk landbrug for uhensigtsmæssige sandheder, der ellers aldrig når ud til befolkningen og offentligheden. Nogle af sandhederne er så chokerende og hjerteskærende, at det er svært at erkende dem, når de står skrevet sort på hvidt:
“Af de pattegrise danske søer føder, dør næsten hver fjerde, det vil sige en pattegris hver tredje sekund, 29.541 pattegrise om dagen eller næsten elleve millioner om året. Tal der lammer forståelsen.”
Det er ikke ligefrem ande- eller flæskesteg, man får lyst til at sætte tænderne i, når man er færdig med at læse.
Politisk førstehjælp
Før disse udgivelser havde jeg aldrig læst noget af Clark. Men jeg må indrømme, at jeg blev virkelig overrasket over, hvor spændende jeg synes, begge bøger var. Jeg skal ikke fælde dom over, hvad der er sandt og falsk om henholdsvis Minksagen og det danske landbrug, men det var stor politisk førstehjælp for mig at læse Clarks værker. Det beviser, for mig at se, hvad litteraturen kan – ikke bare som skønlitterære fortællinger, men også som beretninger og essays, der kan nå ud til folk, som ikke altid får set og læst de mange interviews, artikler, rapporter og dokumentarer om visse politiske emner. Det blinde øje og Hvordan man laver dyr er til dig, der vil blive klogere og ikke er bange for at blive forarget.
1 comment so far