Anmeldelse af Sofie Diemer: LOL-LITA, udgivet på forlaget Gyldendal d. 18. april 2016
Anmeldt af Nicoline Thoning
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Sofie Diemers debutdigte skildrer i deres ufokuserede og kaotiske barnlighed en ung kvindes bekendelser. Her bruser jegets tankestrøm fragmenteret og flyvsk hen over siderne, mens perversitet bliver til poesi og omvendt.
En Snap-chat realitet
LOL-LITA er struktureret som et langdigt og har en flakkende stil. Den lange tankestrøm afbrydes kun lejlighedsvist af en smiley eller tilstedeværelsen af en sms, og sprogligt er den gennemsivet af internetsprog, slang og engelske låneord. Hele tiden skubbes en tanke til side for en ny, næsten inden den er tænkt til ende. På den måde mimer digtene internettets hastige flow af informationer og peger på, at nettet og de sociale medier i høj grad er jegets virkelighed, hvor like-statistikker og kedelige ostemadder transformeret til et ”Snapchat moment” illustrerer, hvorledes de sociale medier spiller en central rolle i jegets identitetsdannelse og selvopfattelse. Dette ses ligeledes i titlen, der først og fremmest henviser til Vladimir Nabokovs roman Lolita, men derudover inkluderer internetordet LOL. På den måde peger digtsamlingens titel også på den uomtvistelige kendsgerning, at de sociale medier er virkelighed, og virkeligheden er de sociale medier.
Altbegærende og altfortærende
Dertil findes et tematisk sammenfald mellem Nabokovs Lolita og Diemers LOL-LITA – begge handler om erotisk begær. Dog er det ikke en tolvårig barnekrop, som begæres i LOL-LITA men MR. MAGIC, BAN THE MAN, pizzabakker og pommes. I LOL-LITA er Nabokovs Lolita iført en ny klædedragt – her er det ikoniske sexobjekt nemlig blevet til sexsubjekt. Digtets jeg eksisterer gennem sine erotiske erobringer og hendes værdi er summen af de mænd (og genstande), hun begærer. Det er interessant, hvordan Lolitafiguren ofte gøres til den syndige forfører, på trods af at dette ikke er tilfældet i Nabokovs roman. Dog er der ingen skam eller syndighed forbundet med jeget i LOL-LITA. Tværtimod bliver det begær og den seksuelle sult som skildres tegn på en vitalitet funderet på selvudforskning og nysgerrighed. En appetit på livet og på, bogstavelig talt, at ”bolle” sig gennem dets goder i jagten på nydelse;
Denne legende livfuldhed spores tydeligt i ovenstående citat, men det rummer ligeledes en vished om, at denne seksuelle leg er en del af en søgen. For som citatet illustrerer, er digtets jeg bevidst om, at den umættelige sult efter både mænd og skumbananer, der med barnlig utålmodighed ønsker at blive tilfredsstillet øjeblikkeligt, er et skidt på vejen mod det at blive voksen. Og netop derfor bliver jegets påtrængende bekendtgørelser om det ene eller andet fysiske behov både irriterende, charmerende – og sidst, men ikke mindst, velkendt. Nok er det forvirrende og hormonboblende jeg karikeret, men Diemer har med de mange fine facetter alligevel skabt en meget sand og ærlig karakter.
Liderlige fantasier og ligegyldige lister
Som allerede nævnt tematiseres krop og seksualitet i LOL-LITA så samlingen næsten flyder over. Jegets umættelige seksuelle drift lokker jegets tanker ud i erotiske fantasieventyr og refleksioner over, hvad liderlighed er for en størrelse – tanker der både er obskure, vittige og indsigtsfulde i deres påtrængende poetiske perversitet.
Mellem disse fantasier optræder opremsninger af dagligdags gøremål eller strøgtanker, som desværre gør, at LOL-LITA momentvis bliver uvedkommende. Dette sker eksempelvis når de flakkende tanker cirkulerer omkring ligegyldigheder, såsom lange opremsninger af, hvad jeget har foretaget sig.
På den ene side er disse opremsninger med til at understrege det famlende ved jeget, der har så uendeligt meget tid og ikke altid ved, hvad hun skal gøre med den. Men når opremsningen tager overhånd, drukner digtsamlingens fine poetiske fragmenter lidt i massen, hvilket undertegnede anmelder synes er ærgerligt.
De uhåndterbare følelser
Foruden krop, seksualitet og hvordan det er at være teenager/ung kvinde i en digital verden, handler LOL-LITA også om følelser. Selvværdsfølelse og følelsen af at være forelsket – to størrelser, der ikke så nemt lader sig skille fra hinanden. Digtsamlingens jeg lukker op for et morads af følelser, som bruser derudaf, og som er svære for jeget at forholde sig til: ”jeg tænker det/ er en del af det/ med at blive/ voksen/ at turde/ føle alt/ det kan jeg/ slet ikke finde/ ud af endnu.” Det er gennemgående i digtsamlingen at jeget har svært ved følelser og forelskelse, samtidig med at hun jagter opmærksomheden fra det modsatte køn. Desuden tematiseres jegets selvværdsfølelse, som i høj grad er påvirket af tidens kropsidealer, der synes at bombardere jeget, hvis holdning til sin egen krop skifter, som vi andre skifter underbukser. En dominerende følelse af forkerthed afsløres: ”Jeg er fuld af røde streger som et forkert stavet/ ord i Word”.
Det konstante begær efter at begære, og til dels blive begæret af det modsatte køn, kan muligvis ses som en vej ud af denne forkerthed. Og selvom jeget er søgende efter fysisk nærvær, er hun på forvirret og ubehjælpelig vis ikke i stand til at tage imod den: ”også svært/at være den/der bliver begæret/hvordan håndterer/ man lige andres/ følelser/ når man ikke engang/kan håndtere sine/ egne/ fuck.”
Lad det være de sidste ord fra en digtsamling som griber et forvirret, flyvsk og livfuldt ungpigesind i struben og ransager det indre tumult, som opstår, når krop, seksualitet, liderlighed og følelser skal tøjles.
Leave a Reply