Anbefaling af Kim Karmark: Toyotanotaterne, udgivet på Byens Forlag d. 29. april 2016
Anmeldt af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / byensforlag.dk
Med sit andet værk, Toyotanotaterne, har Kim Karmark begået en fremragende og stærk roman. Det er historien om en mand under nedsmeltning, og hvor vanskeligt det kan være at række ud efter hjælp og tage imod, når man har allermest brug for det.
”Jeg tror på fortrængning.” Sådan skriver hovedkarakteren og jeg-fortælleren Ewan i sin notesbog, og det er meget sigende for både Ewans og værkets udgangspunkt.
Toyotanotaterne handler om den sørgelige eksistens Ewan, der fører en stille og rutinemæssig tilværelse, præget af det hverdagsligt ceremonielle, ikke ulig den ceremoni som Ewan fast afholder for sin afdøde søn, Anders. Med sine hverdagsrutiner forsøger Ewan at holde sammen på sin ellers kaotiske tilværelse – Ewan har naturligt nok endnu vanskeligt ved at håndtere sin søns død, forholdet til næsten-ekskonen Anita er mildest talt anstrengt, han ser ikke meget til datteren Karen, og efter et emotionelt pres igennem længere tid sendes Ewan på orlov fra sit arbejde, da han under et møde bogstaveligt talt leverer et ”røvshow.”
Da der en dag holder en grøn Toyota Corolla nedenfor Ewans køkkenvindue, oplever han en form for vendepunkt i tilværelsen. Ved siden af bilen står en grædende kvinde og taler i mobiltelefon. Kvinden fascinerer Ewan, og da Toyotaen dagen efter holder det samme sted på det samme tidspunkt, køber han en notesbog og begynder at skrive sine observationer ned.
Hvad der starter som endnu en rutine i Ewans hverdag bliver til et personligt projekt, og notesbogen udvikler sig til en form for logbog over Ewans tilværelse, hvor han nedskriver generelle tanker og observationer omkring hans eget liv, mens han langsomt nærmer sig kernen af det. Således bliver Toyotanotaterne i begyndelsen en form for selvterapi, der bevirker at Ewan så småt bliver mere selvrefleksiv, men det varer ikke længe før selverkendelsen bliver til selvhad og bebrejdelse af omverdenen.
Hudløs og uskøn
Romanens sprog er klart, levende og flydende på en måde, hvor man som læser får en tydelig fornemmelse af romanens særegne stemme, der tegner Ewan op som karakter. Og denne optegning er knivskarp. Karmark leverer et psykologisk portræt af en mand i opløsning, der har svært ved at samle stumperne fordi han er ude af trit med sine omgivelser og sin egen tilstand. Ewan er langsomt ved at miste grebet om både sig selv og sit liv; han er som han selv formulerer det: ”[…] efterladt uden for med mine følelser uden at bruge dem rigtigt. Jeg bevægede mig rundt i udkanten af min egen leg.” Dette understreges ikke mindst af det faktum, at Ewan ikke selv indser at han lider af et eskalerende sammenbrud, og derfor hverken vil modtage professionel hjælp eller indtage den medicin, lægen udskriver til ham. Ewan har sin egen overbevisning i dette henseende: ”Så vil jeg sige, at min krop fra naturens hånd er skabt til at håndtere den modgang, jeg måtte komme ud for. Uden nogen hjælp overhovedet!” og han begynder at slå sig mere og mere på flasken.
Med en psykologisk dybde, menneskelig indsigt og grumme afsløringer portrætterer Karmark Ewan som en mand, der har svært ved at forlige sig med sit sande jeg. Portrættet rummer en utilsløret hudløshed – det er ikke kønt, men det er ærligt, hvilket er medvirkende til at man som læser får stor empati for både Ewan og hans familie.
Toyotanotaterne er en fabelagtig og gribende fortælling om den største sorg, en forælder kan opleve. Om et ægteskab, der er stødt på grund og om utroskab og voyeurisme. Om psykisk nedsmeltning og om et liv, der ikke tages hånd om. Den beskriver hvad der sker, når man hverken kan erkende eller tale om det allervigtigste i tilværelsen; det bliver som Ewan noterer: ”Det usagte betyder mere end det sagte.” Jeg kan kun give denne brillante roman mine absolut varmeste anbefalinger.
Leave a Reply