Anmeldelse af Svend Åge Madsen: Esbens fire liv, udgivet på Gyldendal d. 22. maj 2024.
Anmeldt af Anne Philipsen
Foto: Anne Philipsen
I en roman spækket med humor udforskes Esbens fire liv; hvordan han går fra at være en kikset dreng fra byen (for)Virring der aldrig i livet skulle røre en pige, til han møder en kvinde, flytter sammen med hende, og begynder flere nye liv i storbyen Aarhus. Der er fart over feltet, da romanen vil nå en masse ting, inden den lakker mod enden.
I Svend Åge Madsens roman Esbens fire liv møder vi hovedpersonen Esben, mens han stadig bor hjemme. Esben er en halvkikset dreng fra Virring – nærmere beset fra for-virring (og så er stemningen ellers lagt for farhumoren i resten af romanen). Allerede som trettenårig havde han fundet svaret på at undgå atomkrige, eller det vil sige, det havde han, hvis han ellers kunne finde ud af at sprede budskabet – for hvis én nation fik løsningen før en anden, havde de jo en klar fordel, som de måske ville udnytte. Og hvad angik pigerne… det var en kompliceret sag. Han tillod sig selv at tænke på dem, for det meste, og så kunne han også godt til tider, men ikke særlig tit, begynde at joke med dem, men røre dem, det er totalt no go. Men som i enhver anden roman om teenagere, stopper disse forhold den dag han møder Tessa:
”Det lyder kvikt, svarede han. – Hvad? – fra 0 til 100 kilometer på to sekunder. Eller hvordan det nu er. […] han vidste jo godt hun ikke havde sagt Tesla. ”
Med et utal af sjove og platte ordlege og ordsprog skrider romanen frem og fletter sig ind i plottet, fordi måske er der en grund til, at Tessas navn bliver forvekslet med Tesla, og måske der er en grund til, at Esbens chef i forsikringsselskabet kaldes Usand, når hans navn i virkeligheden er Ulrik Sand.
Mærkværdigt univers
Men alt er selvfølgelig ikke, som det umiddelbart ser ud. Tessa har en hemmelighed – en hemmelighed, som kun Esben og hendes forældre ved. Tessa fødes med en hjerneblødhed der gør, at hun ikke har nogle normale reaktionsmønstre og derfor normalvis vil dø inden for få dage. Men hendes forældre kommer op med en snedig plan, som de udfører på Tessa, og som gør, at hun overlever, og har en rigtig god logisk sans, og kan se mønstre af alle arter bedre end et almindeligt menneske kan:
”Hvordan kunne jeg vælge mellem disse utallige muligheder? På den eneste måde jeg har lært. Jeg aktiverede omkring 28 millioner gennemspilninger. Tallet er ikke nøjagtigt. Ikke væsentligt. Men mange, flere end du forestiller dig. Alle tænkelige scenarier. Under forskellige vilkår som vi, det vil sige den udvalgte og jeg, kunne blive udsat for. […] Ved du hvem der scorede højest? Esben Taaning-Jensen.”
I ægte Svend Åge Madsen-stil befinder vi os i et univers, i Aarhus, som vi kender, blot hvor der er en enkelt lille detalje, der er ændret. Men det er en detalje, der gør hele forskellen.
For meget af det gode
Og som om kærlighedshistorien, farhumor og højt intelligensniveau ikke var nok, så kommer kristendommen også ind og får en betydelig rolle. Esben begynder i det små at have samtaler med kunstig intelligens, og en dag møder han ’J’. Det viser sig hurtigt, at J kommer af det nedslidte navn Jesus, og Esben begynder herefter at have jævnlig kontakt med denne J, hvilket der kommer nogle spændende samtaler ud af. Det er en bog, der rammer alt inden for næstekærlighed, empati, humor, eksistentielle tanker og religionskritik. Men til tider virker det som om, at romanen vil mere end hvad den egentlig kan. Der er mange ting der tages op, men de bliver ikke altid udviklet nok på. Esbens tanker om atomkrig er interessante, men nævnes næsten kun i starten. Den tankegang alene ville have kunnet gøre sig for en hel roman. Romanen er altså god, men jeg synes den vil nå for meget, og bliver derfor man
Leave a Reply