Anmeldelse af Han Kangs Vegetaren, udgivet på Gyldendal d. 9. juni 2017. På dansk ved Juliane Wammen.
Af Anna Rosenkrands Uldall
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Vegetaren af Han Kang fik sidste år den internationale Man Booker-pris. Nu er romanen udkommet på dansk, og det på et tidspunkt hvor emnet vegetarisme er yderst aktuelt. Læseren skal dog ikke forvente en grundig indførelse i vegetarisme, men rettere en roman fyldt af mystik.
Hvad betyder det egentligt at være vegetar? At man ikke spiser kød? At man er i kontakt med naturen? Han Kangs roman Vegetaren forsøger ikke at komme med et endegyldigt svar. I romanens midte står en kvinde, der fra den ene dag til den anden beslutter at afbryde alt forbrug af animalske produkter, hvilket ikke går ubemærket hen. Da hendes ægtemand kommer udmattet hjem fra arbejde dagen efter, bliver han mildest talt forbløffet over, at hans kone ikke vil servere kød for ham. At hun ikke engang vil have det i huset:
Manden er vant til, at hans kone, Yeong-hye, gør, hvad han beder hende om. Det er derfor meget skamfuldt for ham, at hun ikke længere gør det. Yeong-hyes vegetarisme bliver skildret fra tre forskellige perspektiver; i første del af bogen fra hendes mands synsvinkel, i anden del hendes svogers og i sidste del fra hendes søsters. Dette betyder, at læseren næsten ikke får at vide fra vegetarens egen mund, hvorfor intet animalsk skal passere hendes læber. De mystiske omstændigheder bidrager til at skabe fremdrift og binder de tre afsnit sammen. I forbindelse med mystikken udfoldes forholdet mellem mennesket og naturen, der beskrives særdeles yndefuldt og tankevækkende. Beskrivelserne kommer til syne i korte kursiverede afsnit, som tilhører vegetaren selv:
En roman om vegetarisme er yderst aktuel netop nu, hvor flere og flere skifter til vegetarisk kost. I denne sammenhæng spiller en roman som Vegetaren ind; ikke som en bog fyldt med råd til hvordan man lever vegetarisk, men snarere som en indførelse i det mere komplicerede forhold mellem naturen og den menneskelige krop. Netop grænsen mellem kroppen og naturen er, hvad der synes at optage vegetaren Yeong-hye, som det beskrives af hendes svoger: ”… det virkede som om hun havde fraskrevet sig selve det liv hendes krop repræsenterede.” I overgangen mellem den menneskelige krop og naturen må mennesket opgive sin krop. Men som læser behøver man blot at opgive sin krop under læsningen, for alligevel at føle den blive overtaget af naturens kræfter. Dette er altså en bog, der med sin mysticisme og indirekte fortællerstil kan læses af både vegetarer, kød-elskere og de, som bare er nysgerrige. Den er nemlig ikke en formaning eller en guide, men derimod en form for udforskning af den vegetariske krop og omverdens syn på denne.
Leave a Reply