Anmeldelse af Maria Kjos Fonn: Heroin Chic. Udgivet på forlaget Gutkind 20. april 2022. Oversat til dansk af Liv Nimand Divå
Anmeldt af Mathilde Bundgaard
Foto: Mathilde Bundgaard
Den norske forfatter Maria Kjos Fonn har med Heroin chic skabt en roman, der ikke glemmes. Den er barsk, ubærlig, voldsom og samtidigt et stille mesterværk. Den er kompliceret i sine tematikker, enkel i sit skriftlige udtryk og fremtoning.
Elise er romanens hovedperson. Hun synger i kor. Hun er sin mors lille pige. Hun er korlederen Philips favorit. Hun klarer sig godt i skolen. Hun har venner. Men hun drømmer om at svæve langt, langt væk fra det liv, hun er sat i. Det er ikke hendes eget liv. Det er alle andres forventninger til hende, der har skabt den hun er og den måde, hun lever på. Elise flygter ind i sig selv og udvikler en spiseforstyrrelse. Hun søger en kontrol og en magt. Noget kun hun kan styre, herske og bestemme over. Elise udsættes for seksuelle overgreb af sin korleder, Philip, hvorefter noget forandres i hende. Hun går i stykker indeni, men søger tilflugt i beroligende piller, Philip forærer hende.
Til en sommerkoncert møder Elise musikeren Joakim. Det er forelskelse, men også en særegen fascination af det liv, Joakim lever, der tiltrækker hende. Joakim fører Elise ind i en verden med amfetamin og heroin.
”Med tiden skal du nok lære at ryge det, sagde han. Det vigtigste er, at du holder dig fra sprøjten, for så bliver du junkie.”
Men hun bliver afhængig. Meget endda. Kærligheden mellem de to sættes på prøve med Elises misbrug. Er hun forelsket i mennesket Joakim eller i den verden af stoffer, han har åbenbaret for hende?
Intens sårbarhed
Romanen er en lang tanke- og erindringsstrøm, hvor det, som Elise oplever, tænker og foretager sig, danner grundlaget for dens opbygning. Rent kompositionelt er romanen ikke kronologisk bygget op, men fortalt i en vilkårlig rækkefølge, der dog aldrig skaber forvirring. Vi er med hele vejen. Tilbage, nu, fremefter i tid.
Heroin chic er en intens læseoplevelse. Den sugede mig ind i et univers, der lå både fjernt og alligevel så utroligt nært. Der er noget tilgængeligt og relaterbart følsom ved den fortvivlelse og vaklen frem i livet, som Elise mærker.
Maria Kjos Fonn lægger ikke fingrene imellem i sine beskrivelser af stoffernes bagside. Opkast, kvalme, diarré, en bleg krop af kun skind og ben med de karakteristiske mørke rander under øjnene – det look, der hed heroin chic i 1990’ernes modeverden. Bagsiden af misbrugets liste er uendelig. Og det endeløse i denne håbløshed tør den norske forfatter at skrive frem.
Kærlighed og mobilepay
Romanen skildrer mere end blot et ungt menneskes forsøg på at opnå sin drøm om en vægtløs tilværelse. Den kredser også om Joakim som en slags katalysator for Elises misbrug, hendes oplevelser med og omkring Anonyme Narkomaner og ikke mindst hendes forældre, hvor særligt hendes mors rolle får en afgørende betydning hen mod romanens slutning.
”Måske fik jeg en for god start på livet”, sådan tænker Elise, da hun forsøger at reflektere over, hvordan hun ender i heroinmisbruget. Hendes mor har en endeløs og ufortrøden kærlighed til sin datter – som en mor jo som oftest har. I denne mor-datter relation involverer dette dog også månedlige overførelser på mobilepay til sin datters heroin forbrug. Dette afspejler en af romanens vigtigste tematikker. Kærlighed i flere facetter, der bliver usund og skadelig.
”Jeg havde hørt nogen sige, at det at tage heroin for første gang var som at komme hjem. De var forældreløse. Jeg tog heroin for at ende et andet sted, langt hjemmefra.”
Vigtigt er det at fremhæve, hvordan romanen bestemt ikke skaber et glorificeret billede af livet med stoffer eller misbrug. Selvom Elise søger rusens vægtløshed og muligheden for at forsvinde væk – nærmest en romantisering, er det er stadig den barske virkelighed med abstinenser, ufølsomhed og gæld – både økonomisk og social, der vejer tungest. Det er en fortælling om, hvordan det eneste, der leves for, er det næste fix – uanset prisen. Allerede romanens indledende citat afslører denne præmis – take your silverspoon / dig your grave.
Leave a Reply