Anbefaling af Jostein Gaarder Det er os der er her nu, udgivet på Straarup & Co d. 22. september 2022.
Anbefalet af Jasmin Hansen.
Foto: Jasmin Hansen
Det er os, der er her nu er en biografi, en dialog og et brev til de fremtidige generationer. Bogen starter ud som en rejse gennem den berømte børnebogsforfatter Jostein Gaarders liv, men ender med at være en filosofisk overvejelse over, hvad det betyder at være her – i nu’et, på jorden og i verden.
Nær enden af sit liv kigger Jostein Gaarder – forfatter til Sofies verden, Kabalmysteriet og meget mere – tilbage på sin tid på jorden. I løbet af bogen stiller han de filosofiske spørgsmål, han har undret sig over i løbet af livet, og giver sin egen undren over verden videre til læseren.
Især et spørgsmål viser sig hurtigt at være hans kæphest; klimaspørgsmålet. Hvorfor er klimaet så vigtigt? Hvad skal vi gøre for at redde klimaet? Og hvordan ser vores planet ud i slutningen af det 21. århundrede? Det er disse spørgsmål, der binder bogens tankespind, biografiske episoder og neddyk i faglitteratur sammen til et større helhed.
En samtale i udfoldelse
Mens jeg sidder og skriver denne anmeldelse, har jeg svært ved at definere bogens genre. Nogen vil måske kalde værket for en biografi. Forfatteren selv kalder det for et brev. Jeg hælder derimod mod betegnelsen ’dialog’.
Ordet peger tilbage på de gamle grækeres filosofiske dialoger, såsom Platons, og skaber herved opmærksomhed på bogens undertitel En livsfilosofi. Samtidig indkapsler den også det spil, der sker i løbet af bogen, hvor Gaarder stiller spørgsmålstegn til læseren og forventer svar. Som han selv skriver:
”Så sig frem! I skal ikke tage jer af, at jeg ikke kan høre, hvad I siger. Sig det alligevel! Så har vi nemlig gang i en slags samtale i modsætning til de hønefulde finske skovhuggere i bjælkehytten!”
Det er tydeligt, at læseren indgår i en dialog med Gaarder – også selv om Gaarder er nødsaget til at spørge på skrift, og læseren kun kan svare i sit sind. Det gør bogen til en interessant oplevelse, der skaber refleksion om ens plads i verdenen selv efter, man for længst har lagt den på hylden. Det var denne følelser af at blive talt til, der fik mig til at vende tilbage til bogen igen og igen.
En underlig størrelse
Et andet spørgsmål, der opstod, mens jeg lærte bogen var: Hvem er bogens læsere?
Umiddelbart virker svaret simpelt. Gaarder taler ofte til sine fire børnebørn, Noah, Alba, Julia og Máni. Men han skriver dog også, at ”Planen er, at det, jeg skriver, samtidig kan blive til en lille bog, som andre mennesker kan læse”, og herved er bogen både en privat og offentlig affære. Det skaber en lidt underlig læseoplevelse, hvor bogen både tegner de brede linjer og samtidig dykker helt ned i det personlige.
Samtidig er det også svært at sætte fingeren på, hvem aldersgruppen er. Nogle gange – og især i starten – har bogen et enkelt, let sprog og maler et simpelt verdensbillede. Andre gange har bogen et mere videnskabelige fundament, og der bliver kastet rundt med ord som ”parapsykologi”, ”kvarker”, ”makromolokyler” og ”forbrugersamfund”. Selv om de fleste af begreberne bliver forklaret, kan det gøre det svært for børn at læse bogen. Derfor virker bogen nogle gange som et akavet kompromis mellem at være både til børn og voksne. På den ene side er bogen for simpel til de voksne og for svær for børnene. Modsat kan den også betyde, at den taler lidt til begge, og at børnene kan havde fornøjelsen af at genlæse bogen senere hen. Personligt oplevede jeg, at det gjorde bogen perfekt at læse om aftenen oven på en lang dag. Det er os, der er her nu er en underlig størrelse, men det er også bogens charme. Med sin usædvanlige form og brede målgruppe skaber den refleksion over livet hos både store og små.
Leave a Reply