Anmeldelse af Franz Kafka: Forvandlingen, genudgivet på Gyldendal d. 3. juni 2024. Oversat fra tysk af Isak Winkel Holm.
Anmeldt af Anna Ramsing Lindhardtsen
Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen
100 år efter sin død bliver to af Franz Kafkas hovedværker genudgivet på Gyldendal. Forvandlingen og Processen har fået smukke røde og sorte hardback-omslag og omfavner tidens opmærksomhed på æstetik, hvor klassikere får nye klæder. Det er dog stadig ordene og fortællingerne, der kryber sig ind på os og betager os. I denne uge bringer vi anmeldelsen af Forvandlingen, mens I må vente til slutningen af måneden for en anmeldelse af Processen.
250 siders tekst. Det var alt, hvad Franz Kafka offentliggjorde i sin korte levetid. Og var det ikke for vennen Max Brod, der trodsede Kafkas sidste ønske om at brænde sine uudgivne tekster, havde mange af hans store romaner som Processen, Slottet og Amerika nok aldrig set dagens lys. Men netop de omkring 70 sider, som udgør Forvandlingen (i denne udgave), ville den selvkritiske Kafka gerne udgive. Og det kan man godt forstå – for det er og bliver et uhyggeligt og relevant mesterværk!
Fortællingen begynder med den uhyre præcise og samtidig underliggørende sætning: ”Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig i sin seng forvandlet til et uhyre kryb.” I en realistisk setting bliver dette romanens eneste overnaturlige element – for et kryb er han blevet i bogstavelig forstand med ”sin panseragtigt hårde ryg” og ”mange ben, der var ynkeligt små i forhold til hans øvrige omfang.” Gregor Samsa, som i sin menneskeform var handelsrejsende og eneforsørger for sin familie (far, mor og søster), befinder sig nu på sit værelse med benene i vejret og vugger desperat fra side til side. Vækkeurets viser fortæller ham, at han kommer for sent til sit tog. Gregor, der aldrig har haft en sygedag fra sit job, får efter udeblivelse fra sit arbejde besøg af prokuristen – for arbejdet kalder på den ellers så samvittighedsfulde Samsa, der har dedikeret sit liv til forretningen:
”Hvorfor var det kun Gregor der var dømt til at tjene i et firma hvor man ved den mindste forsømmelse straks fattede den største mistanke? Var alle de ansatte da slyngler hver og én, fandtes der ikke ét trofast, hengivent menneske blandt dem, der, hvis han havde undladt at udnytte blot et par morgentimer på forretningen, blev helt naragtig af samvittighedsnag og ligefrem var ude af stand til at forlade sengen?”
Fortællingen rummer dog mere og andet end den lille mand over for kapitalismens snyltende systemer. Det, som gør Forvandlingen så grundlæggende interessant, er i min optik, at den centrerer sig om to til alle tider relevante spørgsmål: Hvad er et menneske? Og hvordan behandler vi andre (mennesker, dyr, væsener, ting)?
Da familien opdager Gregors forvandling, er de forfærdede og i sorg. Søsteren kommer godhjertet med mælk, Gregors yndlingsdrik, men som kryb kan han ikke få den kolde mælk ned. I stedet må søsteren bringe ham rester, mens han gemmer sig under en kanapé – bare synet af hans nye, ”modbydelige skikkelse” kan forskrække den unge søster.
Men familien bliver mere og mere skræmte, og snart begynder de at fjerne møblerne fra værelset, trods moderens tøven: Hvad nu, hvis hendes søn får brug for dem igen en dag? Men han er jo ikke et menneske, og de fjerner langsomt alt menneskeligt, heriblandt hans skab og gamle skrivebord, som har fulgt ham igennem hele hans skolegang. Rummet bliver mere et bur end et værelse, og Gregor kryber rundt på gulvet, såret efter en del sammenstød med den forfærdede far.
Som læser er man inde i hovedet på Gregor, og man forstår, at han netop stadig er Gregor; den menneskelige bevidsthed er ikke gået tabt. Men i forbindelse med de sociale og økonomiske konsekvenser, Gregor koster familien, begynder de at tvivle: Er krybet virkelig Gregor, eller er det blot en snylter, et skadedyr, der er trængt ind i deres hjem? Hvad udgør et menneske – og ville det mon være bedst, hvis krybet helt forsvandt?
Det forunderlige og dragende ved Forvandlingen er dens fortolkningsåbenhed. Gyldendal har genudgivet en klassiker, som bliver ved med at fascinere, forundre og forvandle sine læsere. Et stort værk i en lille bog.
Leave a Reply