Anmeldelse af Mette Zingenberg: De lykkelige film, udgivet på Harpyie d. 26. januar 2023.
Anmeldt af Andrea Kløvgård
Foto: Andrea Kløvgård
Molly har en helt særlig interesse for at udstoppe dyr. Hun er også kunstner. Og forelsket. Hun elsker sine kærester, på samme måde som hun elsker de udstoppede dyr – hun dissekerer og overtager stille og roligt deres krop, skind, knogler og tanker. De lykkelige film er en drømmende, lille roman. Molly snakker med sin udstoppede ugle, og den forsikrer hende om, at døden ikke er slem. For Molly hænger kærligheden og døden sammen i det drømmende univers, hun befinder sig i.
Ud over karakteren Molly møder vi også i starten og slutningen af romanen Tom Walker. Han drømmer om at studere fuglene og dyrene på Galapagosøerne. Han opholder sig ligeledes i sin egen ensomhed, i et mareridt, som intet dyr kan udfylde. Fælles for Molly og Tom Walker er deres ønske om at være nogen. Være en opdagende på Galapagosøerne eller være nogen for en anden. I deres fugle og dyr udstopper de alle de drømme, de bærer rundt på. Molly lægger små sedler med beskeder ind i de døde dyr. Hun levendegør dem, som hun ønsker at levendegøre sig selv.
Det levende og døde
De bærer samme skæbne, Molly og Tom. De dissekerer dyrene. Undersøger knogler og skind, fjer og indvolde. Det er en sansende roman, på grænsen mellem det levende og døde. Gennem romanen er der en stille bevægelse, en forvandling til døden. Molly og Toms fascination af dyrene gør dem selv mere og mere til udstoppede, døde genstande:
”Et insekt foran Mollys læber. Lige meget hvor meget hun kniber læberne sammen, kredser det stadig. Det er de forbandede møl. Hun kan ikke slippe af med dem, De sætter sig overalt i lejligheden. I håret og øjnene under de tunge øjenlåg, der lukker sig som gardiner på en skyfri dag. Molly holder ikke til lyset i dag.”
Molly forvandles stille til det ensomme, udhulede og skrøbelige udstoppede dyr. Hun tåler ikke dagens lys, drømmer om døden og ønsker en symbiose med sin kæreste Pearl. Jeg synes romanen fremstiller en ensomhed, eller tosomhed, på så fin og kropslig en måde, at man selv har lyst til at passe varsomt på Molly, som hun passer på sine udstoppede dyr.
Tyggegummi og forelskelse
Molly er forelsket i det sammensatte, kunstige, filtrede. Molly er forelsket i Pearl, hvis ar afslører de mange plastikoperationer, hun har fået lavet. Arrene er alle steder på kroppen. Pearl er fascineret af teknologien, fremtiden, det kunstige. Med Pearl kan Molly være kropslig og nær de kroppe, hun elsker at studere. Det er hendes store kærlighed:
”Når Molly arbejder, ryger hun cigaretter og tygger tyggegummi. Mund med tandpine. Mund med blødende sår. / Man kan garve et skind ved at tygge på det. Dyrets skind som et stykke slik med nøddemag, smag af hest. Kan man blive afhængig af skind? Huden som afrodisiaka, der fremkalder seksuel drift. Er forelskelse bare en afhængighed af hud?”
Der er en særlig forbindelse mellem sanselighed og følelser. Mollys kærlighed er taktil, som man skal røre og fornemme, før den kan forstås som kærlighed. Mollys tyggegummityggeri med forbindelse til forelskelse er et fint eksempel på den forbundethed der er mellem kroppen, dyr og følelser. Der undersøges, hvordan tingene hænger sammen, og hvordan det kan forklares i en sanselig og følende verden. I Mollys verden reduceres store følelser, som forelskelse, til noget helt konkret, som et stykke tyggegummi. Men følelserne omkring det reduceres ikke, det konkretiseret blot. Romanen sætter nye ord på døden, drømme og forelsker, som er dejligt skræmmende og poetisk at læse om.
Leave a Reply