2022 går på held, og hos Littuna ser vi tilbage på et godt læseår ved at samle et udvalg af de bøger, vi har holdt mest af. Her er vores skribenters største boganbefalinger fra i år.
Sophie Gohr Als anbefaler Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022)
Bechs digte gjorde det største indtryk på mig i år. Hans stemme bærer en vrede og frustration, som dissekterer Danmarks dobbeltmoral: både homofobien i provisen og klasseblindheden i storbyen. Uanset hvor man bor, og hvem man er, kan forfatteren skubbe til de forudindtagetheder, vi alle har. Bech kommer med et friskt pust til en polariserende debat om ‘woke-hed’ og sætter ord på, hvad det er, der splitter os. Med dette har han måske også et potentiale til at samle os igen. Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet er et ømt og troværdigt manifest, som jeg hverken kan stoppe med at tænke på eller tale om.
Læs hele anmeldelsen her: https://www.littuna.nu/provinsboesser-er-gud/
Johanne Lehmann Daugaard anbefaler Kristin Vego: Se en sidste gang på alt smukt (2022)
Jeg er ret vild med noveller, og Kristin Vegos samling Se en sidste gang på alt smukt er en af de fineste samlinger, jeg længe har læst. Novellerne formår på en elegant måde at skitsere, hvordan relationer af forskellig slags kan forandre sig gennem livet, så vi pludselig føler os malplacerede i dem. Desuden gav det en ekstra dybde til novellerne, at de hver især foregår i et andet land end Danmark, hvilket understreger de forskellige hovedkarakterers følelse af fremmedhed og vildfarenhed. Jeg vil helt sikkert anbefale denne skønne novellesamling, som emmer af poetisk porøsitet og har hevet både Tarjei Vesaas’ Debutantpris og BogForums Debutantpris hjem siden sin udgivelse.
Læs hele anmeldelsen her: https://www.littuna.nu/det-taette-paa-afstand/
Anna Ramsing Lindhardtsen anbefaler Linn Ullmann: Pige, 1983 (2022)
I min anmeldelse af Linn Ullmanns Pige, 1983 omdøbte jeg romanen til Årets bog, 2022 – så det er selvfølgelig helt naturligt, at den skal have spalteplads som min største anbefaling i år! Ullmann skriver om sig selv, en pige i Paris, for mange år siden. Hun springer i både tid og sted, fra pigens hjem i New York, til mødet med A og oplevelserne i paris, som hun stadig hjemsøges af, da hun skriver Pige, 1983. Romanen består af sproglige, fotografiske scener, der bærer et slør over sig; som en glemsel, hvor kun omrids og få konkrete genstande træder frem på billedet. Det er et mesterværk, der også blev indstillet til Nordisk Råds litteraturpris 2022 – og som hermed får min største anbefaling!
Læs hele anmeldelsen her: https://www.littuna.nu/aarets-bog-2022/
Arvid Kühne anbefaler Carl Frode Tiller: Indkredsning I og II (2022)
Jeg tør næsten ikke vende tilbage tilbage til de første to bind af Indkredsning, fordi jeg frygter at de ikke vil have samme effekt ved genlæsning. Tiller satte nogle ting i gang i mig, og kom helt under huden på mig. Han ramte lige der, hvor det gjorde ondt. Det er nordisk socialrealisme, som ellers er en genre, der ofte er mig dræbende kedelig. Men Tiller skriver sine karakterer så umanerligt realistisk, og derfor kunne jeg rent faktisk relatere til karaktererne, som nok ellers ville have frustreret mig dybt, var de placeret i en anden forfatters hænder. Indkredsning er destilleret humanisme på skrift.
Læs hele anmeldelsen her: https://www.littuna.nu/indkredsning/
Andrea Kløvgård anbefaler Anna Juul: Penge og Bacon (2022)
Jeg prøver stadig at finde hoved og hale i, hvad der skete i Penge og Bacon! Det var sjovt og anderledes at læse en bog, der tager seriøse emner som klimakrise, lockdown i samfundet og psykisk sygdom op, men tilføjer det en sarkastisk tone. Man ved ikke om man skal grine eller græde, især ikke når der snakkes med vandrende pinde, og verdenen begynder at gå under… Jeg blev hele tiden overrasket over alle de gakkede ting, der skete. Ingenting kan regnes ud i den syrede verden, men alligevel er man helt med på den.
Læs hele anmeldelsen her: https://www.littuna.nu/det-rabler-for-de-vandrende-pinde-klimaet-og-humoren/
Jasmin Hansen anbefaler Yukio Mishima: Star (2022)
Jeg har længe ønsket at læse mere japansk litteratur, men har haft svært ved at vide, hvor jeg skulle starte. Så blev Yukio Mishimas Star sendt afsted af Korridor, og jeg vidste, at det var nu, jeg skulle slå til. Og sikke en god måde at tage hul på japansk litteratur på!
Bogen følger, hvordan filmstjernen Mizuno Yutaka fortaber sig i filmenes fiktive verden, mens hans virkelige liv er tomt, udhulet og isoleret. Allerede fra først side fangede den mig med sin makabre beskrivelse af menneskemængden, der æder hovedpersonen op. Det er en stærk, unik start, der med det samme sætter tonen for værkets univers. For selv om stjerners liv måske virker perfekt udefra, løfter Star sløret for den dystre underside.
Læs hele anmeldelsen her: https://www.littuna.nu/stjerner-braender-i-japan/
Anne Philipsen anbefaler Amia Srinivasan: Retten til sex (2022)
Jeg kendte ikke Amia Srinivasan, før jeg læste denne essaysamling, men hold da op! Siden jeg læste disse essays, har jeg ikke kunne slippe dem. De gange, hvor samtaler har ledt ind på emner omkring feminisme, sex og incel-bevægelsen, har jeg nærmest løbet ned til min bogreol og fundet bogen frem bare for at kunne vifte den i hovedet på min(e) samtalepartner(e) og anbefale den videre til dem. Essaysene er fantastiske, fordi de giver et så bredt og broget perspektiv som muligt og sætter nye vinkler på emner, som jeg i en eller anden grad troede var afklaret på forhånd, fordi hvem siger ikke, at ingen har ret til sex? Tja, måske er det ikke så ligetil alligevel.
Læs hele anmeldelsen her: https://www.littuna.nu/er-sex-et-emne-vi-skal-snakke-om-amina-srinivasan-svarer-ja/
Leave a Reply