Anmeldelse af Boualem Sansal: Abraham – eller den femte pagt, udgivet på Turbine d. 26. januar 2022. Oversat af Kim Witthoff
Anmeldt af Simone Eriksen
Foto: Simone Eriksen
Der er forskellige holdninger til, hvem der er herre over vores skæbner; nogle mener, at der er Gud, som har en finger med i spillet, imens mener andre, at man selv er herre over sit eget liv. Boualem Sansal bringer med Abraham – eller den femte pagt historien om Abraham ind i 1916, hvor Første Verdenskrig hærger, og Abraham og klanen ikke blot skal forholde sig til deres egen færd, men også omverdenens.
Abrahams far, Tera, en klanleder i Mesopotamien, indser, at hans klan er en gengivelse af Teras fra Første Mosebog og dermed også, at hans egen søn Abraham er efterfølgeren af profeten Abraham. Tera beslutter sig derfor for at tage hans klan med på en færd, den samme som profeten Abraham drog på i det Gamle Testamente, for at genskabe menneskets forening i den bibelske gud og lægge grunden for en ny tid og en ny menneskelighed. Med Første Mosebog som manual drager de afsted, men først efter at broderen Haran dør i Ur, da det står i Første Mosebog kapitel 11 vers 28.
Samtiden banker på døren
På deres rejse igennem Mellemøsten støder klanen også på deres udfordringer, da der jo ikke står i Første Mosebog, hvordan den oprindelige rute lød, og samtidig begynder Abrahams nevø Lot at stille sig kritisk overfor deres færd. Dette sker blandt andet da Lot fortæller Abraham om sin tvivl, om Gud virkelig vil vise sig en dag:
”’Det er ikke det, jeg taler om … jeg mener, hvem i dag tror på den slags sniksnak. Gud, Allah, profeterne, miraklerne, det er ikke andet end løgnehistorier opfundet af konger og kaliffer. Vi lever i det tyvende århundrede, for pokker da! Folk tager jo ikke længere den slags narkotika, ikke engang de fattige, som dog ellers har brug for illusioner. Jeg har læst i en avis, at russerne har slået deres tsar ihjel, fængslet deres patrikark og disses lakajer og besluttet sig for kun at tro på sig selv, det synes jeg er fantastisk! Frihed og kærlighed til Gud, hvis det virkelig skal være nødvendigt, begynder med erkendelsen af respekten for sig selv, synes du ikke?’”
Bibelsk ironi og humor
Sansal formår virkelig at kvikke Første Mosebog op i hans nyfortolkning med en god portion ironi og humor. Det er bare komisk, at Tera og klanen følger Første Mosebog så slavisk, som de gør; at de i deres planlægningssamtaler enten citerer eller henviser til bestemte steder i Første Mosebog for at holde styr på, hvor i historien de er nået, eller hvis nogen kommer med forslag, som afviger fra ”originalen”. Hertil kommer, at de rent faktisk genlever Første Mosebog; de kommer ud for de samme ulykker og lider samme skæbne som deres forgængere. Abraham – eller den femte pagt er skøn læsning, der både indeholder humor og ironi, men samtidig tager Sansal også forskellige synspunkter op omkring religion – han formår at vise på en fin måde, at det er muligt at snakke om religion, også selvom man ikke deler samme overbevisning, så længe man bare skal respektere hinandens holdninger, specielt når den er anderledes end ens egen.
Leave a Reply