Rå samling af instagrampoesi råber og græder samtidig

Rå samling af instagrampoesi råber og græder samtidig

Rå samling af instagrampoesi råber og græder samtidig

Anmeldelse af @ affektivt, udgivet på Forlaget Forår d. 7. juni 2018

Anmeldt af: Line Møller Christensen

Fotograf: Line Møller Christensen

Der råbes med versaler i den nye instapoetiske digtsamling @ affektivt. På de dybsorte sider står hvidtfontede digte fyldt med ungdommelig vrede, fortvivlelse og selvdestruktivitet. Digtsamlingen er et forløsende opråb om alle de grimme, forbudte følelser, man ikke må tale om.

Det odensebaserede Forlaget Forår står bag udgivelsen af den nye digtsamling af den anonyme instagramdigter @ affektivt – en anonymitet, som forfatteren har valgt at fastholde i forbindelse med udgivelsen. Derfor kaldes både forfatter og værk @ affektivt. Digtsamlingen opretholder sit originale udtryk fra Instagram ved at være trykt i et kvadratisk hvidt format.

Tonen er hård, men også befriende ærlig. I et velkendt instapoetiske sprog — simpelt og lettilgængeligt — berører digtene store og svære emner. Men selvom der er fokus på almenmenneskelige emner som skam, svigt og ulykkelig kærlighed, så knytter der sig alligevel en særlig ungdommelighed til digtsamlingen. Man får fornemmelsen af, at der lurer et ungdomsoprør under overfladen:

“RØR IKKE VED MIG / HVIS DU ER PERFEKT / FOR JEG SMITTER / JEG KNEPPER DIN MAND / OG STJÆLER DIN FREMTID / IMENS JEG PLETTER PÅ JERES LAGNER / OG SNIFFER JERES PENGE / JEG KNUSER HANS HJERTE / OG JERES ETABLEREDE LIV / IMENS JAGTEN GÅR IND PÅ DEN NÆSTE”

Under de hårde ord bløder et hjerte

Værket bærer præg af en hjertesorg, der gennemsyrer alle digte. Visse handler om den ulykkelige romantiske kærlighed, andre om et sviende omsorgssvigt fra forældrene, der ikke var der for jeget. Men gennemgående vandrer det unge, sorgfyldte jeg rundt i en dyb længselsfuld identitetssøgen. Det er et jeg, der er udadreagerende og som gennem digtene desperat søger efter en mening med tilværelsen:

“DET ER DIN SKYLD / AT JEG ER BILLIG / DIN SKYLD / AT JEG ER DEN HÅRDESTE SKRØBELIGHED / DU SKULLE PASSE PÅ MIG / VISE MIG HVAD JEG ER VÆRD / SÅ NU LEVER JEG MED / SVIGT / MISBRUG / OG ENSOMHED / FOR DET ER DET LIV / DU HAR LÆRT MIG AT LEVE”

Jegets udadreagerende måde at takle sine problemer på, viser sig særligt gennem (mis)brugen af kroppen og seksualiteten. Her straffer jeg’et sig selv og alle dem, der har gjort ham/hende uret. Et gennemgående tema er det søgte fysiske ubehag og følelsen af at blive brugt, hvilket fungerer som en måde at slippe væk fra smerten eller mindreværdet indeni.

Den grimme sandhed

Samlingen lægger sig på mange måder i forlængelse af den instapoetiske tradition. Både i form, sprog og indhold. Den er skrevet i det ligefremme sprog, som vi kender fra instapoesien. Samtidig behandler den både de nære og svære følelser samt seksualiteten og den ulykkelige kærlighed. Underliggende findes også en samfundskritik, hvor digtene behandler det konstante præstationspres, som mange mennesker lever under i dag. Det er en stærk kritik af nutidens fokus på facaden, der udløser løgne, falske smil og følelsen af at være fremmedgjort:

“HER ER IKKE SKET NOGET I DAGEVIS / MINE FØLELSER LIGGER VANDRET / IMENS HOVEDET ER UNDER VAND / SÅ MED EN NEDSMELTNING IN MENTE / OG SMERTE MED RENTERS RENTE / PRØVER JEG DESPERAT / AT FINDE DET RIGTIGE SMIL FREM”

Værket er befriende ligefremt og ærligt — og den totale no-bullshit-attitude gør, at digtsamlingen skiller sig ud. Med en inderlighed behandler @ affektivt en række fuldstændig almenmenneskelige følelser og giver dermed plads til de grimme følelser som sorg, vrede, afmagt, rodløshed. Følelser, der giver et behov for både at græde, springe lortet i luften og RÅBE MED VERSALER.