Romantisk satire

Anmeldelse af: Julia Quinn Bridgerton – Et fængslende kys, udgivet på People’s d. 4. november 2021, oversat fra engelsk af Lotte Follin

Anmeldt af Henriette Schmidt

Foto: Henriette Schmidt

Hyancinth Bridgerton er muligvis opkaldt efter en nydelig blomst, men hun er alt andet end skrøbelig og fintfølende. Tværtimod ville hendes mor Violet nok bebrejde hende for størstedelen af sine grå hår, og familien Bridgerton har længe tvivlet på, om der overhovedet findes en mand, der kunne klare Hyacinths egenrådighed. Bridgerton – Et fængslende kys er syvende og næstsidste bind i serien om den talrige familie. 

Hurtig med en smart bemærkning og yderst begavet er ikke misvisende ord, når det kommer til Hyacinth – og hun ved det. Det er ikke fordi Hyacinth nyder at prale, men under ingen omstændigheder vil hun gå på kompromis med sin stolthed. Det er måske også er grunden til, at hun proklamerer, at hun kan italiensk, da Gareth St. Clair har brug for en oversætter. Oversættelsen drejer sig om en gammel familie-dagbog, der leder Gareth og Hyancinth ud på en vaskeægte skattejagt. I deres samarbejde udfordrer Hyacinth og Gareth konstant hinanden, men langsomt begynder samværet at føles mindre som en konkurrence og mere som noget at længes efter.

Hyacinth som hovedperson 

Hvis du, ligesom jeg, troede at Eloise var den mest egenrådige i Bridgerton-søskendeflokken, skal du måske genoverveje dette. I Et fængslende kys giver Hyacinth i dén grad Eloise kamp til stregen om titlen som familiens kvikkeste og mest selvstændige. Men på trods af, at Hyacinths stolthed gang på gang driver hendes familie til vanvid, er der aldrig tvivl om den gensidige omsorg og stærke kærlighed, der holder Bridgerton-klanen sammen.

” ’Der er ikke mange mænd, der kan krydse mentale klinger med hende, og hvis hun bliver fanget i et ægteskab med nogen, der ikke påskønner hendes … egenartede personlighed, vil hun blive ulykkelig.’ Gareth sagde stadig ikke noget. Hans øjne veg dog ikke fra Anthonys ansigt.” 

Det er dog selvfølelig ikke kun familiær kærlighed, der er på spil – bogen hedder trods alt Et fængslende kys, men denne gang har Julia Quinn fremhævet det romantiske aspekt på en helt særlig måde.

Romantisk satire

Der er ingen tvivl om, at alle Bridgerton bøgerne er af den romantiske afstøbning, og Hyacinths hsitorie er ingen undtagelse. En gang i ugen, læser Hyacinth højt for Lady Danbury af den romantiske, fiktive, roman: Miss Butterwoth og den gale baron. Disse højtlæsningsscener viser en humoristisk selvindsigt fra Quinns side, om den romantiske genre hun selv begiver sig i. Hyacinth og Lady Danbury latterliggør nemlig ofte de romantiske klicheer samtidig med, at de opsluges af dem.

”Hyacinth vendte siden og måtte flovt erkende, at hun var mere opslugt af handlingen end nogensinde før.”

Romanen om Miss Butterworth er på mange måder en grov karikatur af den romantiske genre, men alligevel sker der en form for sammensmeltning mellem de to historier, som går op i en højere enhed. Derudover kunne jeg ofte spejle mig selv i Lady Danburys og Hyacinths læseoplevelse, og den humoristiske udpensling nedtonede de romantiske kliché-alarmklokker, der ellers kunne have ringet i mine ører.

Næsten fuldendt

Som de andre bøger i serien kan Bridgerton – Et fængslende kys sagtens stå alene. Dog vil jeg, ligesom i min forrige anmeldelse, fremhæve, hvordan jeg nød de interne kommentarer og bemærkninger til de øvrige medlemmer af familien Bridgerton. Serien vil blive fulendt til februar, hvor det ottende og sidste bind udkommer på dansk. Her glæder jeg mig til at læse Gregorys historie, da Et fængslende kys gav et indblik i Hyacinth og Gregorys fantastiske og prøvende søskendeforhold, samtidig med at Julia Quinn igen formåede at vække nysgerrighed omkring hendes næste hovedkarakter.