En ny tids barn
Anmeldelse: Lenz & Woyzeck af Georg Büchner. Forlaget Basilisk, udgivet d. 30-10-2014
Anmeldt af Simon Lorentzen
Foto: Bogens omslag / basilisk.dk
Til trods for sin umiddelbare obskuritet betragtes Georg Büchner (1813-1837) af flere som en af de største fornyere i moderne tysk litteratur, og han har været et forbillede for digtere som Rilke, Sternheim, Werfel, Brecht og mange andre. Han døde af tyfus som 23-årig, men formåede på knap tre år at skabe et livsværk, der blandt andet tæller tre dramaer, en novelle, et revolutionært manifest og en disputats over nervesystemet hos skægkarpen. Nielsen (tidligere Claus Beck-Nielsen) har i den foreliggende udgivelse nyoversat novellen Lenz og dramaet Woyzeck til dansk.
…