Anmeldelse af Kim Blæsbjerg: Rådhusklatreren (genudgivelse) udgivet på Gutkind d. 16. august 2024.
Anmeldt af Karoline Kjærsgaard Andersen
Foto: Karoline Kjærsgaard Andersen
Kim Blæsbjerg lukker dig ind i tidslommer i det 20. århundrede med familiefortællinger fra Den Spanske Syge til frygten for atomkrig i 80’erne. Vi følger generationer i en arbejderfamilie. En mor ligger for døden med den Spanske Syge, som senere skal føre til, hvordan oldebarnet ufrivilligt som voksen i 1980’erne får et barn med sin papsøster. Alt sammen et resultat af sin desperation på at forstå, hvorfor hans oldefar som ung klatrede hele vejen op til rådhustårnet i bitterhed og desperation på at vinde en tabt kærlighed.
Anmeldelse af Anders Matthesen: Ternet Ninja 3, udgivet på Gyldendal d. 14. juni 2024.
Anmeldt af Karoline Kjærsgaard Andersen
Foto: Karoline Kjærsgaard Andersen
Anders Matthesen vender endnu engang tilbage med tredje og sidste bog i trilogien om Askes venskab med sin levende ninjadukke, Ternet Ninja (T.N.). Aske er mere optaget af det spirende teenageliv med forelskelse, jalousi og venskaber, end at tage ud og rede verden, som han plejede at gøre med T.N. En sidste mission skal dog vise sig at skabe en afgørende forbindelse mellem dem, hvor tillid, løgne, kærlighed og et sidste farvel skal gøre det muligt for T.N. at fuldende sin urgamle mission.
Anmeldelse af Matias Faldbakken: Stakkel, udgivet på Gutkind d. 5. marts 2024. Oversat fra norsk af Sara Koch.
Anmeldt af Karoline Kjærsgaard Andersen
Foto: Karoline Kjærsgaard Andersen
Romanen Stakkel efterlader dig med dyb empati, sarkasme og væmmelse. På vej hjem fra arbejdet på sletten møder arbejdsdrengen, Oskar, en unge af en slags, der kommer humpende på tre ben ud af buskadset iført laset tøj. Til stor forbløffelse er det en lille pige. Han smugler hende med hjem på gården og opdrager hende. Dog viser hun sig slet ikke at være et barn, men en ung kvinde, der er fysisk underudviklet grundet en gruelig forsømmelse.
En anmeldelse af Jesper Wung-Sung: Hans Christian, udgivet på Politikens Forlag d. 7. marts 2024.
Anmeldt af Karoline Kjærsgaard Andersen
Foto: Karoline Kjærsgaard Andersen
Jesper Wung-Sung tager dig ind i hjertet på den unge Hans Christian, hvor du forundres, provokeres og bringes tilbage til 1800-tallets fattige Odense. En rejse til København og gentagende nederlag. Frustration over at verden ikke kunne forstå det unikke talent, han bar rundt på. En nutidig læsers møde med en ung mand, der ikke besad et eneste gram jantelov.
En anmeldelse af Maurine Dallas Watkins: Chicago, opført på Aarhus Teater. Premiere d. 2. maj 2024
Anmeldt af Karoline Kjærsgaard Andersen & Anna Ramsing Lindhardtsen
Foto: Emilia Therese / Aarhus Teater
Instruktør Niclas Bendixen genfortolker den verdensberømte musical Chicago fra 1926 i bedste vaudeville-stil på Aarhus Teater. Musicalen kaster lys over jazztiden i Chicago, hvor konventioner er i opbrud, og hud, krop og stemme får frit løb. To af Littunas skribenter var med til premieren.