Anmeldelse af Hans Scherfig: Det forsømte forår, genudgivet d. 21. marts 2024 på Gyldendal.
Anmeldt af Laura Højberg Andersen
Foto: Laura Højberg Andersen
I denne genudgivelse af Hans Scherfigs Det forsømte forår mødes en gruppe 43-årige mænd igen til deres 25-års studenterjubilæum. De mødes på en restaurant i København og mindes deres skoletid, mindes deres undervisere og snakker om, hvad der er sket i tiden efter endt skolegang. De har i dag alle betydningsfulde poster i samfundet og er kommet langt fra skoletiden, hvor de blev trynet og ydmyget af deres undervisere. Én af mændene har desuden båret på en hemmelighed i alle disse år.
Anmeldelse af Frida Elisabeth Vitved Jeppesen: otte fjorten tyve, udgivet d. 1. marts 2024 på Ovbidat.
Anmeldt af Laura Højberg Andersen
Foto: Laura Højberg Andersen
Frida Elisabeth Vitved Jeppesen debuterer på smukkeste vis med en digtsamling, der kradser i overfladen ved det at være pårørende til en, der har psykiske udfordringer. Det lyriske jeg, Clara, besøger sin lillebror, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling.Han er for nyligt begyndt at tage, hvad der kunne være antidepressiv medicin, men dette får læseren ikke noget at vide om. Det beskrives ikke tydeligt i digtene, hvad der har været af forudgående hændelser, men det nævnes, at broren har været selvmordstruet: ”Jeg ser dig hele tiden springe ud fra altanen”.
Anmeldelse af Marie Røgild: Men jeg gør aldrig andet end at sanse, udgivet d. 9. februar 2024 på Det aarhusianske forlag Herman & Frudit.
Anmeldt af Laura Højberg Andersen
Foto: Laura Højberg Andersen
Marie Røgild debuterer på fantastisk vis med en digtsamling, der nænsomt og afprøvende leger med ungdommens og seksualitetens flydende grænser. Alle digte finder sted i Århus, mere specifikt omkring den trafikerede Viborgvej, der også flere steder indtager rolle som karakter i digtene. Tidspunktet for digtene er omkring påske, hvor der kommer fokus på forløsning og genopstandelse.
Anmeldelse af Fjodor Dostojevskij: Netotjka Nezvanova, genudgivet på Sisyfos d. 8. februar 2024.
Anmeldt af Laura Højberg Andersen
Foto: Laura Højberg Andersen
I denne genudgivelse af Fjodor Dostojevskijs Netotjka Nezvanova, der oprindeligt udkom i 1849 i form af tidsskriftinstallationer, møder læseren den kvindelige hovedperson Netotjka, der går meget ondt igennem. På mange måder ved hun ikke, hvem hun er, og går sin barn- og ungdom igennem som en, der kun er noget i kraft af andre mennesker. På den måde opfinder hun flere forskellige personligheder, og det kan være svært at vurdere, hvad der er virkeligt.
Anmeldelse af Sven Holm: Termush, Atlanterhavskysten, genudgivet på Gyldendal d. 9. januar 2024.
Anmeldt af Laura Højberg Andersen
Foto: Laura Højberg Andersen
I denne genudgivelse af Sven Holms dystopiske roman Termush, Atlanterhavskysten, som oprindeligt udkom i 1967,tages læseren med ind i en fortælling om hotellet Termush, der efter en omfattende atomkrig fungerer som overlevelsescenter. På hotellet bor nu en gruppe mennesker, der alle har sikret sig et værelse for at undgå at blive påvirket af den radioaktive stråling, der er i luften udenfor. Lidt efter lidt opdager hotellets direktion, at fremmede prøver at trænge ind på området, og jegfortælleren finder samtidig ud af, at direktionen holder ting hemmeligt for dem.