12 øjebliksbilleder af mennesket i frit fald

Anmeldelse af Allan Lillelund: Nedslag, udgivet af Forlaget Silkefyret d. 1. april 2021. 

Anmeldt af Maiken Gadegård Sørensen.

Foto: Maiken Gadegård Sørensen.

Nedslag af Allan Lillelund er en let novellesamling om tunge fald i livet. Den er læst på en eftermiddag, men forbliver længere i erindringen. Bogens 12 noveller handler alle om personer, som på den ene eller anden måde er blevet slået til jorden i livet. Det er 12 nedslag i 12 nedslåede menneskers liv. Og ikke alle har mulighed for at rejse sig igen. 

Continue Reading

En snasket bog om familieliv og showbusiness

Anmeldelse af Daniel Dencik: SNASK, udgivet på Politikens Forlag d. 4. februar 2021.

Anmeldt af Maiken Gadegård Sørensen.

Foto: Maiken Gadegård Sørensen.

Den unge, talentfulde filminstruktør Alicia Købke tager til Hollywood på en bølge af provokerende filmkunst og instagram-hype. Sådan starter romanen SNASK af Daniel Dencik. Det er den gamle traver om at slå igennem i Hollywoods Showbusiness for blot at falde pladask ned på næsen. Der er dog heldigvis lidt mere til fortællingen end forventet. Det er nemlig den skarpe samfundssatire, som holder bogen oven vande. 

Continue Reading

Håndbog til lidelsens digtning

Anmeldelse af Michel Houellebecq: At holde sig i live – og andre tekster, udgivet af Vinter Forlag d. 11. november 2020.

Anmeldt af Maiken Gadegård Sørensen.

Foto: Maiken Gadegård Sørensen.

At holde sig i live – og andre tekster er en samling af de første spadestik til Michel Houellebecqs forfatterskab. Det er en håndbog til den Huellebeqcske poetik både for digteren og læseren, der med sit spydige sprog lægger an til litteratur i brydekamp med samfundet. 

Continue Reading

Skyggeleg

Anmeldelse af Valdemar Holst: Manden der tænkte ting, udgivet af Baggaardsbaroner d. 10. november 2020.

Anmeldt af Maiken Gadegård Sørensen.

Foto: Johannes Witthøfft.

Forlaget Baggardsbaroner har et talent for at finde gemte værker, der ikke skulle have været glemt. Manden der tænkte ting er uden tvivl et af disse værker. Den er sprængfyldt med bizarre situationer, excentriske karakterer og interessante tankeeksperimenter pakket ind som et letlæseligt værk til den, som både holder af spænding og mystik. 

Continue Reading

I Evas æblehave

Anmeldelse af Jenny Hvals: Perlebryggeriet, udgivet af Korridor d. 15. september 2020. Oversat af Simon Kristensen.

Anmeldt af Maiken Gadegård Sørensen.

Foto: Maiken Gadegård Sørensen.

En usædvanlig og sær dannelsesroman. Det er vist de ord, der passer bedst på sangerinden Jenny Hvals bog Perlebryggeriet, hvor Jo, en norsk biologistuderende på udveksling i den fiktive by Aybourne, flytter ind i et gammelt bryggeri hos en kvinde ved navn Carral. At læse Perlebryggeriet er lidt som at spise en stor flødekage. Hvals sprog er næsten kvalmende i alle sine tunge beskrivelser af væsker og syndefaldsmetaforer, men efterlader samtidig én i en tilstand af ikke at kunne lade være med at tage endnu en bid.

Continue Reading