Anmeldelse af Gabrielle Zevin: I morgen og i morgen og i morgen, udgivet på Alpha Forlag d 28. september 2023. Oversat fra engelsk af Randi Bjerre Høfring.
Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen
Foto: Maja Agermose Hinrichsen
I I morgen og i morgen og i morgen følger vi to spildesignere, mens de opbygger hele verdener for øjnene af os. Men det er ikke bare en bog om computerspil – det er en bog om kreativitet, venskab og kærlighed. Og om det fantastiske i at lade sig opsluge af en alternativ verden. Bogen vandt Goodreads Choice Awards 2022 for bedste fiktion og har været på min læseliste lige siden. Nu er den endelig kommet i en dansk oversættelse.
Anmeldelse af Haruki Murakami: Mystiske fortællinger fra Tokyo, udgivet på Klim d. 3. august 2023. Oversat fra japansk af Mette Holm.
Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen
Foto: Maja Agermose Hinrichsen
I 2021 udkom Murakamis novellesamling Første person ental på dansk og med Mystiske fortællinger fra Tokyo er endnu en ældre Murakami-novellesamling nu endelig blevet oversat. De fem noveller udkom oprindeligt helt tilbage i 2005, og handler om en række mystiske hændelser og forskellige former for tab. Endnu engang trækker Murakami os ind i et univers, hvor ikke alt lader sig beskrive, og hvor noget mærkeligt konstant lurer under overfladen.
Anmeldelse af Maren Uthaug: 11%, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 9. september 2022.
Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen
Foto: Maja Agermose Hinrichsen
I Uthaugs nye roman har kvinderne gjort oprør mod mændene og overtaget samfundet. Der er nu kun 11% mænd tilbage, og de bliver holdt på et avlscenter på Lolland. Patriarkatet bliver set tilbage på med en gysen, og man sørger omhyggeligt for at holde mændene isoleret, så de ikke udgør en trussel.
Anmeldelse af Tine Høeg: Sult, udgivet på Gutkind d. 10. juni 2022.
Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen
Foto: Maja Agermose Hinrichsen
Tine Høegs Sult handler om at være i fertilitetsbehandling. Om hvordan hvert graviditetsforsøg rummer en lang række følelser – både af håb og længsel, men også nervøsitet og en voksende panik – for hvad hvis det ikke lykkes? Frygten og håbet er forbundet med en gigantisk angstfølelse, der truer med at tage livet af både Mia og Emil og ikke mindst deres forhold.
Anmeldelse af Dorte Schou: Det her er Balkan, udgivet på Forlaget Gladiator d. 30. maj 2022.
Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen
Foto: Maja Agermose Hinrichsen
Det her er Balkan tager os med gennem en barndom under kommunismens Bulgarien. Vi følger dagene med drømme om frihed og demokrati og et samfund og en familie, der bliver ved med at svigte. Det er en roman baseret på et virkeligt liv, og et virkeligt Balkan i forfald. Da Dorte Schou mødte Eli, blev hun straks betaget af hendes historie. Nu har hun fået lov til at skrive den.