Anbefaling af Brit Bennett: Det der skiller os udgivet på Gyldendal d 10. juni 2021. Oversat fra engelsk af Juliane Wammen.
Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen
Foto: Maja Agermose Hinrichsen
Det der skiller os er en storslået fortælling om livets store valg. Om hvordan livet med ét kan ændre sig for altid og om ansvaret for at skabe det liv, man drømmer om. Romanen er solgt i over 1 million eksemplarer i USA og er Bennetts store gennembrud – med god grund.
…
Anbefaling af Bernardine Evaristo: Pige, kvinde, andet, udgivet på Gads Forlag d 4. Juni 2021. Oversat fra engelsk af Siri Ranva Hjelm Jacobsen.
Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen
Foto: Maja Agermose Hinrichsen
Pige, kvinde, andet er en roman om kvindeliv og med sine stærke kvindelige karakterer, står den centralt i nutidens vigtige kønsdebat. Romanen modtog Bookerprisen 2019 og blev kåret til årets bog i England i 2020. Evaristo ønsker at ruske op i os med sine skarpe, politiske kommentarer, rørende livsberetninger og hjerteskærende skæbner – og hun gør det knivskarpt.
…
Anmeldelse af Siri Hustvedt: Det jeg elskede, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 25. marts 2021. Oversat fra engelsk af Jette Røssell.
Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen
Foto: Maja Agermose Hinrichsen
Kunstnerroman, kriminalroman, kærlighedsroman, filosofisk roman, essayroman, skæbnefortælling, thriller – kært barn har mange navne og bogens bagside prydes af alle disse. Det jeg elskede formår at rumme det hele. Med udgangspunkt i to familier fra kunstnermiljøet i New York, får vi indblik i både møntens forside og bagside. Vi får adgang til Leos levede liv – og alt hvad han elskede.
…
Anmeldelse af Jesper Wung-Sung: Kvinde set fra ryggen, udgivet på Politikens Forlag d. 10. marts 2021.
Anmeldt af Maja Agermose Hinrichsen
Foto: Maja Agermose Hinrichsen
Uanset om man er kunstinteresseret eller ej, har man formentlig hørt om Vilhelm Hammershøi; den dyreste danske kunstner nogensinde. De fleste kender også hans maleri af en kvinde set fra ryggen – men hvor mange kender egentlig kvinden på billedet? Jesper Wung-Sung har i sin nyeste roman vendt kvinden om og valgt at fortælle Ida Hammershøis historie.
Når man sidder med Wung-Sungs nyeste roman i hånden, er man ikke i tvivl om, at der er blevet kælet for detaljerne hele vejen igennem. På forsiden har vi dét maleri, som det hele handler om: Vilhelm Hammershøis skildring af sin kone Ida Hammershøi, tidligere Ilsted, set fra ryggen. I hånden holder hun, hvad der ligner et fad og hendes hår er sat op i en knold, så hendes nakke er blottet. Hun står i et neutralt rum, der ikke består af andet end et lavt bord med et vaskefad på samt et maleri, der hænger på væggen. Det er ikke noget bemærkelsesværdigt rum og ikke nogen bemærkelsesværdig kvinde, men alligevel har det betaget mennesker verden over. Den bortvendte kvinde vækker ens nysgerrighed – hvem er hun? Hvad tænker hun på? Wung-Sung kan ikke give os et præcist svar, men efter mange års research – fra den første gang denne idé plantede sig i hans hoved til nu – har han givet sit bud på, hvem Ida Hammershøi var.
Når man åbner romanen, ser vi, meget symbolsk, Ida som helt ung kvinde, i et af de få billeder, hvor hun er malet forfra. Roman starter også med at skildre Ida, mens hun stadig hed Ilsted til efternavn og var en helt almindelig ung kvinde, der boede i et primitivt hjem i Stubbekøbing med sin mor og far; en familie, der ikke ligefrem kunne kaldes harmonisk. Da hendes storebror introducerer hende for sin ven Vilhelm Hammershøi, ændres hendes liv for bestandig. Der går ikke længe før Vilhelm frier til hende, hvilket kommer som et chok for Ida, der bestemt ikke kan forstå, hvad han dog ser i en som hende. Vilhelms familie er heller ikke ligefrem henrykte af begejstring over hans nye forlovede og Ida bliver mødt af en kølighed, der næsten tager pusten fra hende.
Hendes svigerfamilie er dog ikke det eneste nye, hun skal forholde sig til. Det er heller ikke let at finde sig til rette i dét kunstnermiljø, hun som Vilhelms forlovede og senere kone skal lære at begå sig i. Det ligger meget fjernt fra dét, hun kender:
”Ida har brændende kinder og blanke øjne af ophidselse. Hun føler sig på en og samme tid stemplet og befriet. For den kunst, disse mennesker vil af med, er den, der skildrer den eneste verden som hun kender til. Overfyldte, beklumrede stuer, hvor alt fra nips til største skrummel af et skab fortæller en tydelig historie om miljø og stand”
Dette er dog ikke en roman om en kvinde, der står i skyggen af sin populære og succesfulde mand – tværtimod. Ida er en sej og stædig kvinde, der elsker sin mand utrolig højt og har viet sit liv til hans drøm. Hun står model i timevis på trods af den smerte, hun må udholde og hun flytter verden rundt efter det perfekte motiv, de perfekte rum, det perfekte lys. Hun er billedet på troskab og kærlighed – og frem for alt styrke. Der er ikke grænser for, hvad hun må udholde af omverdenens kommentarer, mistro og foragt. Selv hendes egen mor sørger for at minde Ida om, at hun har ødelagt hendes liv ved at være til:
”Du tror, du er så klog, lille Ida. Men lad mig fortælle dig én ting, som du ikke ved. Moren peger på træet (…). Den tykke, der peger ned på vandet, siger moren. Så ved du det. Det er den gren jeg hænger mig fra”.
Men Ida lader sig ikke sådan vælte af pinden. Hun bliver ved at stå ved Vilhelms side, også selvom hun ikke føler sig set eller værdsat, så hun bliver nødt til at råbe og skrige for at få sin stemme igen.
Det var en sand fornøjelse at læse denne utrolig smukke og gennemarbejdede roman af Jesper Wung-Sung. Kvinde set fra ryggen formår at rumme alt dét, et liv rummer: Kaos og harmoni, frustration og fredsommelighed, smerte og håb – og mest af alt; kærlighed. Wung-Sung skildrer livet på godt og ondt. Et liv i ensomhed og en søgen efter sin egen identitet. Hvem er man, når man ikke blot er en nakke på et verdenskendt maleri? Når man ikke blot er et motiv til et billede, en tavs model uden stemme? Hammershøis absolut mest elskede og brugte motiv er hans kone: Dette faktum i sig selv bliver en tavs kærlighedserklæring i deres tavse liv, hvor kunsten var hovedpersonen.
Når man vender bogens sidste side, ses Ida igen malet forfra. Der er dog ingen tvivl om, at hun er blevet ældre. Årene har sat sig i hendes ansigt som et billede på det liv, hun har levet ved Vilhelms side. Hendes liv var en fortælling på godt og ondt, en fortælling som nu langt om længe er blevet fortalt, takket være Wung-Sung.
Anmeldelse af Merethe Lindstrøm: Fuglenes anatomi, udgivet på Batzer & CO d. 12. Marts 2021. Oversat fra norsk af Jannie Jensen.
Anmeldt af Maja Hinrichsen
Foto: Bogens forside // batzer.dk
Man skulle tro fugle som metafor for frihed var en overbrugt kliché, men det er langt fra tilfældet i Merethe Lindstrøms nye roman. Den skildrer en kvinde, afskåret fra omverdenen og betaget af to ting: sine fugle og sin skrivning. Hun føler sig fanget i livet og ønsker ikke andet end at give sine fugle den frihed, hun ikke selv har. Hun søger noget, hun ikke tør række ud efter eller måske ikke ved, hvad er. Fuglenes anatomi er en roman om ensomhed, frihed og fangenskab – alt sammen tydeligst i alt dét, der ikke bliver sagt.
…