Anmeldelse af Jon Helt Haarder Performativ biografisme, d. 13. maj 2014, Gyldendal.
Anmeldt af Nicoline Thoning
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Performativ biografisme er et overordentligt velstruktureret teoretisk værk. Fra første side klarlægges strategi og hensigt gennem reflekterende forfatterkommentarer, sådan at der hele tiden holdes en hånd under læseren. For selvom værket har en akademisk retorik og der ikke hersker tvivl om, at det primært henvender sig til velbelæste litterater, så forbliver det stadig spiseligt. Dette skyldes hovedsagligt Jon Helt Haarders brillante evne til aldrig at tabe sin læser af syne og den fine balance mellem et akademisk sprog og en humoristisk nede-på-jorden tone.
Anmeldelse af Yana og Eliah (og mange andre børn)af Martin Glaz Serup og Lilian Brøgger, Gyldendal 2013.
Anmeldt af Nicoline Thoning
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
I et stykke klogt, naivt og poetisk børnelitteratur skildrer Martin Glaz Serup og Lilian Brøggers Yana og Eliah børn fra mange forskellige lande med fortællinger, som (også) berører hverdagens alvorstunge sider.
Hvad rummer begrebet ”fiktionsfri fiktion”? I januar 2013 udkom Hans Hauges nyeste udgivelse ”Fiktionsfri fiktion”, et værk der på mange måder både forundrer og provokerer mig. Han samler i værket en række forfatterskaber, der ifølge ham alle kan karakteriseres som en art fiktionsfrie fiktioner. Men hvad indeholder dette begreb, der ved første øjekast synes umådeligt paradoksalt?
Anmeldelse af Pablo Llambias: Sex Rouge, udgivet 6.11.2013, Gyldendal Anmeldt af Nicoline Thoning
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Sex Rouge, det tredje værk i Llambias’ selvbekendende digttrilogi, er formmæssigt elegant og enkel, bestående af 351 snakkende og usmykkede sonetter. Det er den samme rammesætning som kendetegnede både Monte Lema og Hundstein med det hypersensitive metareflekterende jeg, som atter beskæftiger sig med spørgsmål om kunst, angst og kærlighed.
