To kvinders fælles byrde 

To kvinders fælles byrde 

To kvinders fælles byrde 

Anmeldelse af Signe Pildal: Francine og Katrine, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 11. april 2024. 

Anmeldt af Laura Højberg Andersen 

Foto: Laura Højberg Andersen 

I Signe Pildals debutroman Francine og Katrine bliver to kvinders liv ufrivilligt ført sammen, da de rammes af konsekvenserne af et overgreb. Den ene er Francine, en ph.d.-studerende ved KU, der til en julefrokost bliver voldtaget af sin vejleder. Den anden kvinde er Katrine, som er gift med denne vejleder, Henrik.  

Fortællingen starter in medias res til den julefrokost, der afholdes for det forskningscenter, som Francine er tilknyttet i forbindelse med udarbejdelsen af sin ph.d. Sidst på aftenen får Henrik gennet alle undtagen Francine ud af sin lejlighed og forgriber sig så på hende. Efterfølgende reagerer hun fysisk på oplevelsen, og hun begynder at tvivle på mange af sine omgivelser og specielt på sig selv: 

”Havde han virkelig troet, at hun gerne ville, eller at han kunne overtale hende til at ville? Hvorfor havde hun ikke stoppet det? Sagt nej mere tydeligt. Eller vristet sig fri. Havde det virkelig ikke været muligt at vriste sig fri?” 

Dette bliver startskuddet på fortællingen, og romanens handling fremstilles skiftevis mellem de to hovedpersoner, Francine og Katrine, hvor man følger efterreaktioner fra begge kvinders perspektiver. En fortælling der starter kvalmende ud, men hvor man som læser kommer tættere på kvinderne, og langsomt begynder at heppe på dem. 

Sideløbende med Francines oplevelser står Katrine. Hustruen, der altid rydder op efter sin mands udskejelser, men aldrig lader sig skille fra ham. Igennem deres ægteskab har hun levet med, at Henrik altid har haft andre kvinder ved siden af, og at hun aldrig var god nok for ham. Hun elsker ham på trods af alle de andre kvinder, han har været sammen med, men der er dog grænser, og hun bliver både sur og ked af det over, at hun fanger ham i at have haft sex med en af sine studerende på hendes sofa. 

Ufrivillige følger

Francine prøver efter bedste evne at leve videre uden at forholde sig til voldtægten. Hun fortæller det til en veninde, der også kender Henrik – og som selv tidligere har været i et forhold med ham – og sørger ellers for at have så lidt kontakt med ham som muligt. Hun sidder på et tidspunkt til et møde med ham angående afslutningen af sin afhandling, hvor han insinuerer, at han har magten til at dumpe hende, hvis ikke han får sin vilje. Hun rejser sig og går – girl power! 

Da hun et halvt års tid senere skal op og forsvare sin afhandling, har hun iklædt sig strategisk tøj – et jakkesæt med stræk og løs jakke – for at hun ikke viser sin gravide mave. Den eneste, der ved, at hun er blevet gravid efter voldtægten, er hendes nye kæreste, der dog ikke ved, at det er vejlederen, der har gjort hende gravid. Og hun vil ikke have, at Henrik finder ud af det – de skal på ingen måde have mere med hinanden at gøre:   

”Det er ikke dette væsens skyld. Det er uforskyldt havnet dér, i hende, og det er hendes ansvar nu.” 

Sideløbende med dette får Katrine et nervøst sammenbrud, da en af hendes tætte veninder dør i et færdselsuheld. Hun bliver på mange måder overladt til sig selv af sin mand, der føler, at han ofrer sig ved at passe hus og børn – på trods af, at deres to voksne børn er flyttet hjemmefra. Katrine har i en længere periode holdt øje med, hvad Henrik laver – hun tjekker hans mails, beskeder, opkald og post. Hun ved godt, at han har været sammen med Francine, og hun ved godt, hvem Francine er. Hun ved dog endnu ikke, at Francine som følge af voldtægten er blevet gravid med sin mands barn. 

Pildal formår at skabe længsel hos læseren – længsel efter at Henrik bliver straffet, længsel efter at alt lykkes for Francine, længsel efter at Katrine siger fra, længsel efter at læse videre.

Her springer romanen tre år i tid, og de to kvinders liv begynder at blive infiltreret. Francine er flyttet fra København til Århus, primært for at undgå at støde på Henrik. Hvad hun ikke ved er, at Henrik og Katrines søn bor i Århus, og at de derfor jævnligt er i byen. Ved en tilfældighed får Katrine en mistanke om, at det barn, hun ser Francine med, kunne være Henriks, og hun får nu en gylden mulighed for at holde mere øje med både Francine og barnet under dække af, at hun besøger sin søn. Herefter følger konfrontationer og livsransagelser – og beslutninger, der ændrer begge kvinders liv, bliver truffet. 

Litterært mesterværk

Jeg er rigtig glad for at læse romaner af debutanter, fordi det føles som at lytte til en ny stemme. Jeg er specielt glad for Pildals debut, der har fået hele mit følelsesregister i gang; Jeg har grint, og jeg har grædt. Pildal har gennem sin skildring af to forskellige kvinder belyst to perspektiver på den samme sag. Hun har på nænsom vis skabt en fortælling, der viser eventuelle bagsider af et ægteskab, og hvordan man langsomt kan miste grebet om både ægteskabet og sig selv. Men hun giver samtidig sine karakterer mulighed for at udvikle sig til stærke og selvstændige kvinder.