En anbefaling af Kim Blæsbjerg: De bedste familier, udgivet på Gutkind d. 01. februar 2023.
Anbefalet af Karoline Kjærsgaard Andersen
Foto: Karoline Kjærsgaard Andersen
Året er 1953, og ingeniør Jørn og hustruen Karin bosætter sig i Lemvig efter fabrikken, Cheminova, flyttes til Vestjylland. Samtidig følger vi den vestjyske fabriksarbejder, Niels, og hans hustru, Margrethe. To sideløbende familieliv, som alligevel bindes sammen af den samme arbejdsplads. Cheminova skal senere blive omdrejningspunktet for et begyndende venskab, en konflikt over arbejdsforhold og utroskab i takt med en spirende velfærd i Danmarks efterkrigstid.
I Kim Blæsbjergs De bedste familier præsenteres læseren for de to familier tilhørende hver sin sociale og økonomiske klasse i 1950’ernes Danmark. Jørn og Karin flytter fra København til Lemvig. Karin har svært ved at falde til som hjemmegående frue i et stort hus i Vestjylland, og Vesterhavets uendelighed ude i horisonten gør kun tilværelsen endnu mere tom. Hendes tanker og længsel efter at uddanne sig til lærerinde begynder at spire i hende igen, særligt efter tabet af sin dødfødte søn:
”(…) han leder efter noget at sige. Karin ligger med hovedet drejet væk fra ham og græder lydløst. Tårerne bare løber ud af hendes øjne og ned på den hvide pude”.
Hos arbejderfamilien er Niels hårdtarbejdende på fabrikken og Margrethe ligeledes på det lokale vaskeri. Arbejdet med giftstofferne på fabrikken udsætter Niels for store mængder udslip af kemikalier. Det bekymrer Margrethe, da hun hver dag er vidne til, hvilke konsekvenser det har for Niels’ fysiske helbred.
Kvindernes ensomhed i deres selvstændighed
Læseren kommer langt ind under huden på kvinderne i romanen. De er i situationer nødt til at handle mindre etisk korrekt for at udholde at være den, der holder sammen på deres familier og deres mænds arbejdsliv. Det ses blandt andet, at Margrethes optrappende længsel efter intimitet med sin svoger, Erik, nager hendes samvittighed:
”Hun mærkede, at han havde lyst, da hun trykkede sig ind til ham den aften, og han må have mærket det samme hos hende. Men hvad skal de stille op med den hemmelighed? (…) Erik lægger hånden på hendes arm. På håndleddet, lige der hvor huden er tyndest og mest følsom”.
Selvom Margrethe viser spæde tegn på mulig utroskab, formår Blæsbjerg at lade hendes længsel efter ømhed stå så bevægende frem for læseren, at det kan ramme ind i alle, der har oplevet perioder med ensomhed i deres liv. Vi lukkes ind i hendes frygt for at overgive sig, fordi hun ikke ønsker at have denne længsel efter Erik. Hun elsker sin mand, men han lukker hende ude, når hun vil tale om hans arbejdsforhold på fabrikken. Hun forsøger at holde sammen på familien. Skammen korrigerer hende i forhold til ikke at handle på sine lyster. Fortælleteknikken er inddragende, idet det ikke kan undgås at reflektere over en stillingtagen til hendes situation. Margrethes ensomhed bliver universel, idet læseren efterlades med et spejl foran sig i en eksistentiel længsel efter et behov, der ikke bliver stillet.
Tætte venskaber på tværs samfundsklasser
Margrethe og Karin kommer fra to forskellige samfundsklasser og dermed to forskellige livsverdener. Alligevel formår de at komme tæt ind på livet af hinanden og dele inderste tanker og følelser, som de spejler sig gensidigt i. Blæsbjerg formår at skildre, hvordan forskellige sociale klasser eksistentielt kan stå overfor de samme problematikker. Margrethe åbner op omkring sine forbudte følelser for Erik. Karin spørger, om de har været sammen, og Margrethe kan ikke andet end at gå til bekendelse. Samtalerne er skildret med en ømhed og viser, hvor fremmed jord de begge begår sig på. Alligevel manifesterer de sig som et magisk øjeblik, hvor de begge opmuntrer hinanden til at gå efter deres drømme.
Blæsbjerg skriver det spæde senmoderne menneske frem, idet begge kvinder søger at krydse grænser med deres respektive positioner i samfundet, og mødes i en forbundethed hvor det er svært i livet. Venskabet mellem kvinderne bærer en stor del af denne fine historiske fortælling. Deres universelle og individuelle følelser binder dem sammen. Blæsbjergs roman er en utrolig berigende læseoplevelse med et detaljerigt sprog, der formår at mediere smukke møder mellem høj og lav. Midt i familie- og arbejdskriser bliver vi lukket ind i øjeblikke, hvor karaktererne lader deres vanskeligheder ligge for en stund, hvor Niels så rørende viser sin kærlighed til Margrethe:
”Det jeg ville sige til dig, Margrethe, (…) uden at se direkte på hende. Det er, at… ja, uden dig..” Han lader det blive ved det. Han nøjes med at lægge hånden på hendes skulder (…) Vil I hjælpe mig med at udbringe en skål for Margrethe?”.
I sine indre kampe med en alkoholiseret far, dårlige arbejdsforhold, intimt fravær i sit ægteskab, fanges læseren i et smukt øjeblik, hvor Niels mærker, hvor meget Margrethe betyder for ham, og gør, for at holde sammen på livets tynde tråder.
Leave a Reply