Anmeldelse af Mathias Faldbakken: Vi er fem, udgivet på Gutkind d. 20. maj 2020. Oversat fra norsk efter Vi er fem af Sara Koch
Anmeldt af Arvid Kühne
Foto: Birger Kühne
Horror, humor, socialrealisme og en god portion heavy metal bliver i Mathias Faldbakkens Vi er fem blandet sammen til en særpræget lerklump, der stikker i alle mulige retninger. Der er højt tempo i fortællingen om familiefaderen og handymanden Tormod som utilsigtet sætter større magter i gang med sine eksperimenter ude i sit værksted. Det er en virkelig sjov og rå fortælling der flere gange tager røven på en.
Anmeldelse af Tua Forsström: En aften i oktober roede jeg ud på søen & Optegnelser, udgivet på Forlaget Arabesk d. 23. april 2020, oversat af Maja Lucas og Kamilla Löfström
Anmeldt af Hans Peter Madsen
Foto: Hans Peter Madsen
Den store finlandssvenske digter Tua Forsströms seneste to bøger er udkommet på dansk i en samlet udgivelse. “Mørket, regnen, venligheden”, lyder første sætning i den første af de to bøger, og det kunne godt være overskriften for disse digte af en forfatter med perfekt poetisk gehør.
Anmeldelse af Johanne Kirstine Fall: Om natten havet, udgivet på forlaget Gladiator d. 14. Maj 2020
Anmeldt af Lærke Marie Holm Fredsøe
Foto: Lærke Marie Holm Fredsøe
Om natten havet er efterfølgeren til Der er altid nogen at befri og fortsætter fortællingen om Katrina. Det er en følelsesladet fortælling om hendes skrøbelige liv i de dybe afhængigheders skygger. Hendes desperate forsøg på endelig at kunne forbinde kroppen til identiteten. En selvstændig fortælling, der adskiller sig fra den første på så mange måder, at selv Katrina fremstår som en spaltning af sig selv. Romanen skaber altså et billede af en helt anden person, end den som læseren oplevede i Der er altid nogen at befri.
Anmeldelse af Stine Pilgaard: Meter i sekundet, udgivet på forlaget Gutkind den 15. maj 2020
Anmeldt af Camilla Weber Farver
Foto: Camilla Weber Farver
I et rødt murstenshus i Vestjylland, mellem vindmøller, køer og begejstrede højskoleelever, bor en lille familie på tre: mor, far og barn. De er flyttet dertil, fordi faren har fået arbejde som forfatter-lærer på den nærliggende højskole. Moren er med som påhæng, og det er hendes bestræbelser på at finde en plads – i fællesskabet, moderskabet og trafikken – der er romanens omdrejningspunkt.
Anmeldelse af Tine Høeg: Tour de chambre, udgivet på Gutkind d. 27. maj 2020
Anmeldt af Rikke Bliksted
Foto: Rikke Bliksted
Det gør ondt, når vi mister nogen, som vi holder af. Derfor kan det være rart at dele sin sorg med nogen. Men hvad, hvis ens forbudte flamme, der er kærester med ens bedsteveninde, dør – hvad gør man så? Tine Høegs Tour de chambre fortæller, hvordan fortrængte følelser pludselig kan vækkes og overtage ens liv.
