Anmeldelse af Katrine Marie Guldager: Endnu en dag i Guds skaberværk, udgivet på Gyldendal d. 15. august 2023.
Anmeldt af: Laura Højberg Andersen
Foto af: Laura Højberg Andersen
Langt de fleste kender til det at have en dårlig dag, en dårlig uge eller måske endda en dårlig måned. Dog tænker jeg, at det er de færreste, der har dårlige dage som hovedpersonen Lotte i Katrine Marie Guldagers nye, hyggelige og letlæselige roman Endnu en dag i Guds skaberværk. Hendes dårlige dage byder blandt andet på en fyring, at kæresten slår op for derefter at dø, og at naboen læsser alting af på hende. Men med en god slat sarkasme bliver hendes dage forhåbentlig lidt bedre.
Lotte vågner med tømmermænd, hvilket i sig selv er slemt nok, men oven i tømmermændene er der også hendes fyring fra jobbet som socialrådgiver. Hun ville blot gøre det rigtige og gøre opmærksom på, at det altså er ulovligt at sminke på tallene, uanset hvad cheferne siger, men resultatet var, at hun fik sparket. Jamen, så farvel da. Hun skal samtidig tage sig af nabokvinden, der har problemer med sin egen kæreste, og som selvfølgelig har sine tre børn på slæb. I bund og grund er Lotte ikke kæmpe fan af verden lige nu. Men det er da også utroligt, at vi lever i en tid, hvor man ikke engang kan blive fritaget for digital post:
”Jeg har noget imod, at man skal eje en computer eller en mobiltelefon for at leve i dette land”
Livet i en nøddeskal…
Et gennemgående tema i romanen er Lottes ensomhed. Hun vil rigtig gerne være en del af et fællesskab, men det er aldrig rigtig lykkedes hende at blive lukket ind i varmen. Da hun midt i trediverne begynder at læse til socialrådgiver, møder hun Michael. De finder hurtigt sammen, og de næste mange år danner de par. Indtil Michael en dag uden forklaring går fra hende. Hun er knust, men samtidig kan hun nu se pointen i, at hun aldrig opsagde lejemålet på sin lejlighed. Lotte er nu – igen – helt alene i verden, og hun gider faktisk ikke mere pis:
”Jeg finder en plads, knuger min buket, men pludselig samler mine følelser sig til noget hårdt, pludselig er jeg bare træt af det hele. Jeg er træt af at være en uønsket gæst i udkanten af andre menneskers fællesskab. Jeg har lyst til at sige: Enten inviterer I mig ind med alt, hvad jeg er, eller også er det lige meget”
Det er ikke uden problemer at være en del af en boligforening, og det er ingen undtagelse for Lotte. Lejerne har forskellige skænderier og diskussioner – hvordan skal trappen holdes? Skal den lakeres? Eller skal den bare vaskes lidt oftere? Men hvem skal vaske den? Og vi skal jo huske, at der er mere beskidt på stueetagen, end der er på fjerde sal, det burde også have lidt vægt i argumentet. Men vi kan også dele det op, så vi har hver vores del af trappen? Så skal man selv sørge for at holde den ren, hvad siger I?
Så er du til sarkasme på højt plan, er Endnu en dag i Guds skaberværk lige noget for dig. Min hund har flere gange reageret på, at jeg har grint højlydt, mens jeg har læst – og der skal ellers meget til at vække ham fra en lur!
Leave a Reply