Historien om en videnskabsmand

Historien om en videnskabsmand

Historien om en videnskabsmand

Anbefaling af Benjamin Labatut: Maniac, udgivet på C&K d. 15. februar 2024. Oversat til dansk af Christian Lundager. 

Anbefalet af Mathilde Bundgaard

Foto: Mathilde Bundgaard

Benjamin Labatut har skrevet en fortælling om videnskabsmanden, John von Neumann. Han var en overset matematiker, der var en af hjernerne bag flere moderne opfindelser. Romanen er et interessant og vigtigt værk, der sætter debatten om kunstig intelligens og maskinernes overtagelse i et nyt, videnskabeligt lys. 

Historien begynder i Neumanns barndomshjem i Østrig. Undervejs når han vidt omkring i verden med sine opdagelser, forskning og intelligens. Her er han en del af både Manhatten-projektet og ENIAC, som var verdens første computer. Han er med til at gøre matematiske, videnskabelige opdagelser, der fører vej til både atombomben, kunstig intelligens og computeren. Opfindelser vi har gjort os nærmest afhængige af i dag. 

”I insisterer på, at der er noget, en maskine ikke kan. Hvis I fortæller mig, hvad det præcis er, en maskine ikke kan, kan jeg altid lave en maskine, der kan gøre netop dét.”

Maniac kombinerer fakta og fiktion, hvilket er en præmis, man som læser lige skal lære at forstå – for hvornår er det virkeligt, og hvornår er det opdigtet? Men undervejs gør Labatut vejen for læseren forståelig og tilgængelig. 

Labatut skaber en form, hvor det i store dele af romanen er andre mennesker omkring John von Neumann, der fortæller hans historie. Det er kollegaer, familien og konkurrenter, der uden filter beskriver en kompromisløs videnskabsmand. 

Nysgerrig og skræmt

Jeg bliver på én gang nysgerrig og skræmt ved at læse om opfindelser på denne måde. Nysgerrig, da den form for videnskab lægger så langt fra mine egne interesser og kompetencer, så jeg ikke kan andet end fascineres over, hvordan nogen på den måde kan forvandle tal og regnestykker til maskiner, der kan løse alverdens problemstillinger.

Jeg skræmmes, da der også er en vis magt ved denne intelligens. Særligt hvis den ikke varetages ordentligt. Videnskaben har opfundet maskiner til død og ødelæggelse. På samme måde som det skræmmer mig, hvilken betydning kunstig intelligens kommer til at have for os alle.  

Dermed er Maniac en fortælling om de moralske og etiske valg og overvejelser, forskning og videnskab også medfører. Et historisk perspektiv med lige dele fakta og fortællende fiktion. Det er en roman for dem, der interesserer sig for mennesket bag en opfindelse og en teknologi. Det var et ny og anderledes emne for mig at begive mig ud i, men romanen overraskede positivt – særligt det nuancerede indblik i den videnskabelige forskerverden var interessant.