Anmeldelse af Emma Holten: Underskud – Om værdien af omsorg udgivet på Politikens Forlag d. 2. maj 2024.
Anmeldt af Asta Birkler
Foto: Asta Birkler
Emma Holten vil med sin debut, Underskud, feje den etablerede økonomis autoritet af bordet. Hun serverer kritiske spørgsmål, personlige anekdoter og aktivistiske bemærkninger. Og jeg må indrømme, at jeg sluger det råt.
Holten er cand.mag. i Moderne Kultur og har siden 2019 holdt foredrag om feministisk økonomi. Nu debuterer hun som forfatter med en bog om samme emne – og det går ikke stille for sig. Hun indleder sin bog med en opsigtsvækkende konklusion: ”Kvinder er en underskudsforretning for samfundet”. Det er vi, fordi vi generelt besidder lavtlønnede jobs, tager længere barsel, oftere holder fri og føder børn – og fødsler er forfærdeligt dyre. I bogens første fire kapitler hiver hun tæppet væk under de oplysningstænkere, som samfundets økonomiske system i dag er bygget på:
”Man kan ikke have et helt samfund af mennesker, der udlever den form for frihed, Locke plæderer for, hvor de hverken giver eller modtager fysisk og psykisk omsorg. De tidlige statstænkere opstiller et universelt ideal for frihed, der per definition aldrig vil være tilgængeligt for alle. Nogle skal udøve omsorg for andre, ofte på bekostning af deres tid til sig selv.”
Holten giver med sin bog et indblik i det grundlag, som samtidens økonomi bygger på. Hun udpeger blinde vinkler hos blandt andre Thomas Hobbes og John Locke og inddrager oversete (ofte kvindelige) teoretikere til at kaste lys herover. Pointen er klar. Det er problematisk, mener Holten, at økonomien i dag definerer, hvad der er værdifuldt. At værdi er knyttet til penge. Og dét som ikke kan prissættes – omsorg eksempelvis – optræder som et nul i de økonomiske beregninger. Holten kræver blik for omsorgsarbejdet. Kræver værdsætning (ikke prissætning) af det. Og så kræver hun noget af os alle sammen: vi skal ikke acceptere økonomiske beregninger som entydige sandheder, men stille spørgsmål og forholde os kritisk.
Det himmelråbende bruttonationalprodukt
Under overskriften ”Et tal to rule them all” forklarer Holten, hvordan BNP udregnes. Og jeg kan ikke lade være med at grine:
”Det er bedre for BNP, at der er en topchef, der tjener 100.000 om måneden end en sygeplejerske, der tjener 26.000. Det er bedre, at man er en time i sit lønnede arbejde, end at man er en time sammen med sine venner. Når du hører en politiker sige, at noget skaber vækst, er det BNP-vækst, de taler om.”
Holtens pointe skinner tydeligt igennem: fordi ’omsorg’ er en ydelse uden prismæssig værdi, er den et nul i BNP-regnestykket. På samme måde kan naturressourcer ødelægges, uden at BNP’en falder. Omvendt bidrager private virksomheder til BNP’en, når de hyres til at rydde op efter de økologiske ødelæggelser. Holten kaster nyt lys over økonomien og giver mig med sine argumenter lyst til at tale om økonomi – noget jeg aldrig har prøvet før.
Med stærk stemme
Holten inddrager blandt andet sin kroniske sygdom og anekdoter fra barndommen som en del af sin videnskabelige formidling. Det gør historien virkelig og nærværende. Helt eminent, i min optik, fordi jeg kan identificere mig med fortællingen. Noget, jeg sjældent har oplevet, når historien handler om økonomi. Måske de korte sætninger og klare budskaber tjener samme formål. Holten skriver i et kortfattet – jeg vil nærmest kalde det aktivistisk – sprog, hvor hovedsætninger dominerer, og den ene pointe hurtigt efterfølges af den anden:
”De mennesker, jeg havde mødt på Bispebjerg, var altså en stor del af problemet. De var et underskud, fordi de havde brugt deres tid på at give mig mere overskud. Det arbejde, de lavede, skabte åbenbart ikke nogen synderlig værdi. Det undrede mig. De havde reddet mit liv.”
Holtens debut lægger op til debat. En debat jeg føler mig bedre rustet til at deltage i efter at have læst hendes bog.
Leave a Reply