Sorg og saltkrystaller

Anmeldelse af Sabitha Söderholm: Chellam, udgivet på Gads Forlag den 2. september 2022.

Anmeldt af Camilla Weber Farver

Foto: Camilla Weber Farver

En ung kvinde rejser til Indien for at møde sin mor for første gang. Langsomt lærer hun både hende og landskabet at kende. 

Sabitha Söderholms debut, Chellam, er en samling af små, velklingende tekststykker, der tilsammen danner et fragmenteret, glitrende billede af en ung kvindes rejse til Tamil Nadu i det sydlige Indien. Gradvist toner en historie frem: Jeg forstår, at hun må være blevet bortadopteret til et skandinavisk land, hvor hun er vokset op blandt skvalderkål og brændenælder, ikke lotus og jasmin; at hun er taget afsted for at lære sin biologiske mor at kende. Mødet med moderen er, også bogstaveligt talt, et møde med den biologiske virkelighed, med blomsterne, træerne, landskabet:

”Kære barn / det her er et forrådskammer / jeg vil forsøge at forære dig landskaber / det, der gror her, er vores” 

Den unge kvinde har glemt det tamilske sprog, der er hendes modersmål, og må tale med sin mor på et sprog, der er fremmed for dem begge: engelsk. Moderen leder datteren gennem bjerglandskaber og rismarker, skove og templer. Saltkrystaller, kardemomme og natblomstrende jasminer bliver til tegn i et ordløst fælles sprog. Det lyder måske en smule abstrakt, men både følelser, sansninger og landskaber står lysende klart frem i Sabitha Söderholms sanselige værk.

En blomstersmykket skat

Den unge kvindes navn røbes aldrig, men moderen kalder hende chellam. En hurtig søgning på internettet fortæller mig, at ordet minder om det danske skat. Noget dyrebart og værdifuldt. En elsket person. Dobbeltbetydningen er meget passende. At læse om de mange blomster, om krydderier og krystaller, er som at åbne låget til en forsiret skatkiste. Der er noget fortryllende (eller måske endda forheksende) over alle de smukke navne på planter, jeg ikke kender. Kurinji, havlavendel, palashtræ. Åh, at binde ranker af natblomstrende jasmin! Dufte, smage og farver strømmer mig i møde fra teksten, og jeg kan nærmest mærke de sarte blomsterblade mellem mine fingerspidser. 

Moderen smykker sin datter med blomsterne, ifører hende sarier af silke, fugter hendes vintertørre hud med kokosolie. Den unge kvinde er virkelig en skat for moderen, og selvom hun overstrømmes af kærlighed, er det tydeligt, at det også er svært og sorgfuldt for hende at vende tilbage til sit ophav. Sorgen løber som en fin undertråd igennem hele bogen og minder mig om, at gensynets glæde ikke altid er uden skår:

”Det er meningen / jeg skal vide alt dette / og ikke først nu / slå det op / det er meningen / at ammas bevægelser / over gryderne / skulle være lagret / i min krop”

Gensynet er også en påmindelse om alt det, der er gået tabt i mellemtiden. Jeg kan ikke lade være med at læse denne påmindelse som et bidrag til debatten om transnational adoption, der også er blevet taget op af forfattere som Eva Tind og Maja Lee Langvad. Sabitha Söderholms fremstilling af adoptionens konsekvenser er hverken rosenrød eller grå, den rummer et helt spektrum af farver og stemninger og kan måske være med til at skabe et nuanceret billede af adoption som erfaring.

Hvor hjertet sidder

Den unge kvindes sorg står ikke alene i teksten, men væves sammen med et helt folks sorg over at blive frataget retten til deres land: Kolonialismen er indlejret i fortællingen, som en uundgåelig skygge i landskabet. Den unge kvindes møde med sin mor er også et møde med en historie om undertrykkelse og udnyttelse. Hun er ikke den eneste, der har tabt noget:

”I har bygget handelsporte / ved mit hjertes kyst / lagt jernbaner / langs mine ribben.”

Chellam er en fortælling om sorgen over det glemte og tabte: et sprog, et landskab, en elsket. Men den er også en skildring af den forsigtige glæde ved at genfinde – og ved at opdage, at man måske kan finde noget nyt ved at gå på opdagelse i glemte landskaber:

”Hun vender sig mod mig, ”chellam, amma is here,” siger hun og peger dér, hvor hjertet sidder.”

Læs den for de smukke blomsternavne, for duften af røgelse og kardemomme, for landskaberne. Og læs den især for det fine billede af en spæd, blomstrende kærlighed mellem en datter og hendes mor.