Anmeldelse af Louis Jensen: Hurra & Velkommen! Nye Firkanter, Gyldendal 2014
Anmeldt af Ditte Obeling
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Jeg åbnede bogen med en nagende skepsis: Man kan da ikke skrive 1001 firkantede historier, uden at nogle af dem bliver – nå ja, firkantede? Men Louis Jensen kan åbenbart, for efter de første historier havde sat små spirer af ord-fryd i mig, forsvandt min tilbageholdenhed. Jeg gnaskede lykkeligt bogen i mig, så bogstaverne drev ned ad hagen.
Reportage: Fernisering af udstillingen 365HISTORIER af Louis Jensen, Godsbanen 27. april 2014
Af Ditte Obeling
Fotograf: Ditte Obeling
Til ferniseringen på Godsbanen d. 27. april foldede udstillingen 365HISTORIER sig ud, både i en kvadratisk skarp æstetik og i det sprudlende indhold, der kom til udtryk, da forfatteren læste op for en sal fuld af glade børn og voksne. Aarhus-forfatteren Louis Jensen har de sidste mange år arbejdet på en børnebogsserie med 100 historier per bog. Historierne er, selvom deres grafisk udtryk er skarpt, kvadratisk og firkantet udformet, fantasifuldt boblende i deres indhold. Serien af firkantede fortællinger begynder med ”der var engang” og vil en dag ende med ”der var en tusinde gang” efterfulgt af én bog, der bliver historie nummer 1001.
Reportage fra ”Karen Blixens kønsballade”, foredrag ved Dag Heede, Godsbanen d. 25. april
Af Ditte Obeling
Fotograf: Ditte Obeling
Fredag d. 25. april skulle lektor, mag.art, ph.d og queer-afficionado Dag Heede ramme Godsbanen med sit foredrag om Karen Blixens kønsballade. Homoparnasset havde arrangeret det i samarbejde med Litteraturen På Scenen i forbindelse med Forskningens Døgn, og der var dermed skabt et rum for, at homo-miljøet og litteratur-miljøet i Aarhus kunne mødes til en hyggelig aften i queer-analysens tegn.
Anmeldelse af Erlend Loe: Status, udgivet 6. februar 2014, Gyldendal
Anmeldt af Ditte Obeling
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Da jeg mødte hovedpersonen i Erlend Loes nye roman Status for første gang, virkede både hun og præsentationen af hende foruroligende normal. Jeg blev faktisk helt bekymret. Men det er netop normaliteten, der snyder læseren. Dét, som Status gør helt sublimt, er at tage normalitetens skingrende vanvid gravalvorligt ved langsomt, ganske langsomt, at fremmedgøre os fra en karakter, vi troede, vi havde regnet ud som normal. På samme måde præsenterer teksten formelt sig selv som normal ved en refererende, næsten faglig, tone.
Et essay om ekskluderende feminisme og sexisme i Caitlin Morans Kunsten at være Kvinde
Af Ditte Obeling
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Det er ikke på mode at være feminist i dag. De fleste mener, at der er ligestilling mellem kønnene; at kvinder ikke er undertrykte, men har samme muligheder og samme privilegier som mænd. Derfor er det ofte hårdt at være feminist i et samfund, hvor de herskende fordomme opfatter feminister som sure og hysteriske mandehadende lebber, der ikke ved, hvor godt de selv har det. De seneste år har mange feminister imidlertid forsøgt at give feminismen et nyt ansigt udadtil. Et ansigt, der betoner den folkelige, altomfavnende og frem for alt humoristiske feminisme. Det humoristiske er også en del af projektet i Caitlin Morans bog Kunsten at være Kvinde. Men humoren har sin pris, og i Caitlin Morans bog synes prisen at være for høj: Humoren er med til at gøre både værket og læseren ukritisk og blind over for den sexisme og stereotypisering, som Moran, godt gemt væk under humor og gode grin, udøver i værket.
